Med de nye Astro-skulpturer fra Kähler har den danske billedhugger Malene Bjelke været inspireret af Kählers mangeårige figurhistorie og skabt 12 forskellige stjernetegnsskulpturer, der på smukkeste vis fører designarven fra Kählers historiske keramikværksted op i vores moderne tid med spirituelt fokus. Alle stjernetegnsfigurer er fremstillet i hvid uglaceret stentøj og står i et skitseret look. Det rå udtryk er medvirkende til at skabe dynamik i figurerne som naturalistiske enkeltheder, så de fremstår som skulpturer, der kan opleves fra alle sider. Hver enkelt Astro-skulptur er skabt med et beskrivende ord ud fra de værdier, der knytter sig til hvert af de 12 forskellige stjernetegn, og energien fra stjernetegnenes særlige egenskaber er blevet omsat i formgivningen af figurerne. For Astro Skytte-skulpturen er det ordet Idealist, der kommer til udtryk i figurens positur og er med til at beskrive dette stjernetegns unikke karaktertræk. Vi anbefaler at sætte filtpuder under dine produkter for at undgå ridser. Især hvis de stilles på en sart overflade.