TOP
Filter
32 resultater
Sorter efter

Massimo tæpper

Massimo Copenhagen blev grundlagt i 2001 af Mads Frandsen. Han ønskede at fremstille bæredygtige tæpper i en meget høj kvalitet samt tilbyde en høj service og konkurrencedygtige priser til sine kunder. Mærket fremstiller tæpper til private såvel som virksomheder, som ønsker et holdbart og unikt tæppe. Hos Massimo kan man bestille et specialdesignet tæppe, som er one-of-a-kind og passer perfekt ind i farverne og stemningen i rummet. Du kan naturligvis også lade dig friste af de flotte tæpper, der allerede findes i sortimentet. De er alle skabt i hånden og med samme dedikation og opmærksomhed. Et Massimo gulvtæppe er skandinavisk inspireret i sit design med rolige og neutrale farver, men der findes også tæpper i den mere vovede og farverige ende af farveskalaen.

Tradition for håndværk og materialer

Et Massimo tæppe er skabt af de fineste materialer, hvor produktionen følger århundreders traditioner og teknikker. Et håndknyttet og håndvævet tager tid, flid og dedikation at fremstille, men resultatet er også derefter. Massimo er gulvtæpper af uhørt høj kvalitet og med en lækker, blød og utrolig smuk overflade. For Massimo er tæppet sjælen i et rum - det, der binder hele rummet sammen. Beklæd dine nøgne gulve med et tæppe og oplev, hvordan stemningen, teksturen og akustikken i rummet med det samme forbedres. 

Tæpper i naturmaterialer og vintage tæpper

Massimo tæpper fås i flere forskellige materialer. Bamboo gulvtæppe, er som navnet antyder, håndvævet af 100% bambusfibre. Der findes et stort udvalg af tæpper i naturlige plantematerialer, nemlig Belize i 100% sisal og Tribeca gulvtæppe i 100% hamp. 

Den smukke og populære Earth kollektion er lavet af 100 % New Zealandsk uld, mens mærket også tilbyder eksklusive tæpper i afghansk uld. Ønsker du et ægte antikt tæppe, men med et mere up-to-date design, så kan du købe det bedste af to verdener fra Massimo. Designerne hos Massimo har nemlig samlet en række gamle vintage tæpper fra Anatolien og omdannet dem til smukke, unikke patchwork tæpper. Grundet tæppernes sammensætning er ikke to tæpper ens, og der kan derfor være forskelle fra billedet. Du kan vælge mellem tre farveskalaer: Natural Light, Natural Strong eller Antik/Multifarvet

Massimo tæpper til alle rum

Hos Massimo kan du få gulvtæpper i mange størrelser og farver, så der er et udvalg til ethvert rum og enhver smag. I stuen er det oplagt at lægge et stort gulvtæppe, der kan samle sofa, lænestole og sofabord til en stilfuld og hyggelig enhed i rummet. Har du spisebord i stuen, kan dette område indrammes med et tæppe, som samtidig gør det rart at sidde ved bordet med bare fødder og nyde sin morgenkaffe. Et mindre tæppe skaber lune og glæde ved sengen i soveværelset, så de bare fødder ikke skal ramme et koldt gulv som det første, når man er vågnet. 

Drømmer du om et smukt og holdbart tæppe til dit hjem, så er Massimo et godt valg. Hos det danske brand får du et smukt tæppe med en dyb farvemættethed, som ligger smukt på gulvet og samler rummet på bedste vis.

Du kan se flere smukke gulvtæpper og gulvløbere i forskellige prisklasser, materialer og størrelser her hos Illums Bolighus.