TOP
Filter
9 resultater
Sorter efter

Servér dine yndlingsretter med stil

I vores store sortiment af Stelton designervarer hos Illums Bolighus, kan du finde Stelton skåle, som er perfekte til servering af mad, snacks eller frugt. Er du vild med kontrastfarver, er Ora skålen et exceptionelt bud på en smuk og rummelig skål. Her vil alt fra salat til kartofler, ris eller en pastaret med garanti tage sig indbydende ud. Ora skålen er designet af to italienske designere ved navn Daniel Debiasi og Frederico Sandri med ønsket om at kreere designgenstande, der bringer glæde i mange år. Skålen er lavet i pulverlakeret stål med en sort ydre og pudder lyserødt indre. Kontrasten er velfungerende og harmonisk i denne smukke Stelton skål. 

Et bud på en anden smuk Stelton skål er Hoop serveringsskålen. Hoop serien er kendetegnet ved farvet glas i organiske former, som smelter ind i indretningen. Hoop serveringsskål er lavet af elegant røgfarvet glas. Skålens gennemsigtighed gør, at den let passer ind i alle typer af indretning. Til måltiderne vil især farverige retter se forrygende ud med den grå farve som baggrund.

Stelton sukkerskål – et musthave i ethvert køkken

I vores udvalg af Stelton skåle, kan du blandt andet vælge mellem forskellige typer af sukkerskåle. Er du på udkig efter en sukkerskål med et helt enkelt design, som passer ind alle typer af køkkener og spisestuer, bør du tage et nærmere kig på Stelton sukkerskålen designet af Norman Foster. Foster sukkerskålen er lavet af hvid porcelæn og er et godt valg til dig, der sætter pris på simplicitet og klassisk køkkenudstyr.

Tag også et kig på sukkerskålen fra den smukke Theo serie, designet af Francis Cayouette, som står bag flere af Steltons mange produkter. Disse skåle kommer i to farver: sort og sand, så der både er noget til det mørke og til det lyse køkken – eller til dig godt kan lide lidt kontrast. Selve skålen er lavet af solid stentøj og dertil et låg af bambus. Kombinationen af rå sten og organisk bambus er et fremtrædende element i det danske design, hvor kolde og varme elementer sammen skaber noget ganske særligt. Det smarte ved Theo serien er, at der i bambuslåget er et lille hul til en ske. På den måde skal du ikke hive en ny ske ud af skuffen hver gang, du skal bruge sukker i kaffen.

En anden sukkerskål med samme type låg med plads til skeen, er sukkerskålen fra Steltons Emma serie. Skål og låg er lavet af glaseret stentøj og passer perfekt til termokrus, mælkekande og serveringsbakke i samme serie.   

Det hele startede med en skål

Helt tilbage i 1960 indgik Stelton deres allerførste aftale med Dansk Rustfri, hvilket mundede ud i en skål i rustfri stål. Denne skål var det første køkkentilbehør, som brandet begyndte at markedsføre. Stelton skålen blev så populær og efterspurgt, at danske isenkræmmere gjorde alt for at få Stelton skålen i deres sortiment. Ordet spredte sig hurtigt: skålen og andre Stelton produkter nåede helt til USA, hvor brandet hurtigt fik rollen som frontløberen i eksklusivt dansk design.

I dag tager brandet udgangspunkt i den skandinaviske designarv og tilføjer til denne deres innovative tilgang om at skabe produkter, som skiller sig ud rent visuelt og funktionelt.