Colore-kollektionen genfortolker på smukkeste vis det håndværk og de dekorationsteknikker, der gennem årtier er blevet udviklet på Kählers gamle pottemagerværksted. Stellet har sjæl og mange charmerende detaljer fulde af liv og sanselighed. Seriens centerpiece er det store bordfad i keramik, der kommer i en grøn farve og adskiller sig fra seriens øvrige dele ved at have en indvendig håndmalet spiral, der spejler det cirkulære formsprog på bordfadets rillede yderside. Da spiralen er håndmalet, kan den variere i udtryk. Den grønne glasur (Sage Green) emmer af dybde og sanselighed ved at hylde den intense smag og duft, du kender fra krydderiet salvie. Det store bordfad er perfekt til servering af for eksempel store salater til hele familien – eller ganske enkelt som et dekorativt og markant designelement i boligen.