Købsvilkår

Købsvilkårene er gældende for alle køb på www.illumsbolighus.dk og ved andre fjernsalgsaftaler fra den 13. juni 2014.

Generelle oplysninger  

Illums Bolighus A/S
CVR-NR 26573394
Amagertorv 10
DK -1160 København K
online@illumsbolighus.dk
Bank: registreringsnummer 4319  |  kontonummer 4783187558
Telefon: +45 33 14 19 41
Etableret i 1941

Betaling
Du kan betale med følgende kreditkort:
Dankort, VISA/Dankort, VISA udenlandsk, EURO/Mastercard og Diners.

Ved at lægge en ordre hos Illums Bolighus på www.illumsbolighus.dk garanterer du, at oplysningerne vedrørende betaling af din ordre er gyldige og korrekte. Når din bestilling er accepteret og behandlet af Illums Bolighus, vil betaling ske og du har hermed givet din tilladelse til, at Illums Bolighus kan foretage den betalingskontrol, som Illums Bolighus måtte finde passende.

Det betalingskort du anvender, skal være dit. Alle kredit-/betalingskortindehavere er genstand for valideringskontrol og godkendelse fra kortudstederen. Hvis udstederen af dit betalingskort afviser betalingen, vil Illums Bolighus ikke være ansvarlig for eventuelle forsinkelser eller manglende levering af din ordre. I tilfælde af at dit korts godkendelse og validering bortfalder, forbeholder Illums Bolighus sig retten til at annullere din ordre.

Købet bliver først gennemført og trukket på din konto, når din ordre enten afsendes fra Illums Bolighus, eller når din ordre er klar til afhentning i Illums Bolighus på Amagertorv i København.

Kommunikation mellem betalingssystem og kortindehaver foregår via en krypteret SSL forbindelse (Secure Socket Layer).

Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. 

Levering til Danmark
Ved levering af møbler og større lamper i Danmark tillægges en fragt på DKK 450-750 afhængigt af ordrens størrelse. Leveringsgebyr på øvrige ordrer til Danmark starter på DKK 30,-. Ved uafhentede ordrer forbeholder Illums Bolighus sig retten til at debitere et gebyr på DKK 30,- for de omkostninger, som forsendelsen har påført Illums Bolighus.

Leveringstid i Danmark er 1-5 hverdage efter at din ordre er accepteret under den forudsætning, at produkterne er på lager. Vi tager forbehold for udsolgte eller udgåede varer. Du vil blive kontaktet i tilfælde af, at vi ikke kan efterleve den angivne leveringstid. Førnævnte leveringstid gælder også ved afhentning af din ordre i Illums Bolighus på Amagertorv i København.

Ved afhentning af din ordre i Illums Bolighus på Amagertorv, pålægges der ingen fragt. Når du modtager en e-mail med, at din ordre kan afhentes, kan du afhente den i vores servicekasse på 3. sal på Amagertorv. Medbring gerne en kopi af denne e-mail og ID ved afhentning.

Levering til udlandet
Illums Bolighus leverer til hele verden. Fragt ved udenlandske forsendelser udregnes automatisk, før du gennemfører købet, ud fra din ordres volumen og den angivne leveringsadresse. Den angivne fragt godkender du ved at gennemføre dit køb. For uafhentede ordrer forbeholder Illums Bolighus sig retten til at debitere et gebyr på et beløb svarende til ovennævnte fragtpriser for de omkostninger, som forsendelsen har påført Illums Bolighus.

Forventet leveringstid i Europa er 5-7 hverdage efter at din ordre er accepteret under den forudsætning, at produkterne er på lager. Vi tager forbehold for udsolgte eller udgåede varer.
Leveringstiderne er ikke garanteret og skal derfor betragtes som vejledende. Illums Bolighus kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse, såfremt de vejledende leveringstider ikke overholdes af et fragtfirma.

Forventet leveringstid uden for Europa er 12-14 hverdage efter at din ordre er accepteret under den forudsætning, at produkterne er på lager. Vi tager forbehold for udsolgte eller udgåede varer.
Leveringstiderne er ikke garanteret og skal derfor betragtes som vejledende. Illums Bolighus kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse, såfremt de vejledende leveringstider ikke overholdes af et fragtfirma eller af de lokale toldmyndigheder.

Skatter, afgifter og told
Sender du varer:
1. Fra et EU-land til et andet EU-land skal du normalt ikke betale skatter og afgifter samt told, da andre EU-lande er fritaget herfor efter reglerne om varernes frie bevægelighed indenfor EU.
2. Til et land uden for EU skal du være opmærksom på, at varen kan blive tilbageholdt i tolden, og varen kan blive påført lokale skatter, afgifter samt told. Illums Bolighus påtager sig intet ansvar for skatter, afgifter og told.
3. Bestiller du fra et EU-land som registreret firma, skal du dog ikke betale moms, hvis du angiver VAT-nummer.

Fragttabel

Fragttabel (volumen kg) Danmark Europa Resten af verden
=(højdexbreddexlængde)/5000)     Asien Australien USA
0-5 kg 35 300 1200 950 700
6-10 kg 35 300 1500 1000 700
11-15 kg 35 300 1500 1000 700
16-20 kg 35 400 1800 1500 950
21-25 kg 35 400 1800 1500 950

26-30 kg

35 400 1800 1500 950
31-35 kg 350 400 1800 1500 950
36-40 kg 350 450 3000 2000 1500
41-45 kg 350 450 3000 2000 1500
46-50 kg 350 500 3000 2000 1500
51-55 kg 350 500 3000 2000 1500
>56 kg 750 >500 3000 >2000 >1500

*) Priser er gældende fra den 1. januar 2017. Alle beløb er i DKK.

Sporing
Når din ordre er afsendt fra Illums Bolighus, modtager du en afsendelsesbekræftelse og et trackingnummer på e-mail. Med dette trackingnummer kan du følge din ordre fra den afsendes til, at  den ankommer til leveringsstedet. En forsendelse kan normalt spores 12 timer efter, at trackingnummeret er modtaget.

Har du spørgsmål vedrørende din ordre eller levering, er du velkommen til at kontakte os i hverdagene kl. 9-17: 
Telefon: +45 33 14 19 41
E-mail: online@illumsbolighus.dk  

Fortrydelsesret
Du har en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, når du handler i Illums Bolighus. Dine vilkår for fortrydelse af dit køb afhænger af, hvornår du anvender din fortrydelsesret inden for de 30 dage. Se opdelingen i A og B nedenfor:

A. Vilkår for udnyttelse af fortrydelsesretten inden for de første 14 dage:

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Det er dig som skal dokumentere rettidig meddelelse om fortrydelsen. Vi opfordrer dig derfor til at sende den til Illums Bolighus på mail ecommerce@illumsbolighus.dk. I din meddelelse om fortrydelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du finder standardfortrydelsesformular nederst i dette dokument.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Du skal give Illums Bolighus meddelelse om at du udnytter fortrydelsesretten. Du skal sende din ordre retur til uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Faktura skal vedlægges ved returnering af varer.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for møbler og større lamper. Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til kr. 2.000,-.

Din fortrydelsesfrist udløber 14 dage efter den dag:
a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Varens stand, når du sender den retur (A):
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet (A):
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

B.Vilkår for udnyttelse af fortrydelsesretten fra den 15. dag til den 30. dag efter levering er (B):
Din fortrydelsesret fra den 15. dag til den 30. dag efter levering er:

Ønsker du at returnere en vare mellem den 15. dag og den 30. dag efter levering skal du senest på den 30. dag skal have returneret varen Illums Bolighus. Vi opfordrer dig derfor til at sende meddelelse om din returnering på mail ecommerce@illumsbolighus.dk. De varer som returneres i denne periode skal tilbagesendes i ubrugt og ubeskadiget stand, samt i ikke-beskadiget original emballage.

Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Faktura skal vedlægges ved returnering af varer.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for møbler og større lamper. Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig ca. kr. 2.000,-

Varens stand, når du sender den retur (B):
De varer som returneres i denne periode skal tilbagesendes i ubrugt og ubeskadiget stand, samt i ikke-beskadiget original emballage. Varer som er forseglet må ikke returneres med brudt forsegling.

Tilbagebetaling af købsbeløbet (B):
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Vi refunderer beløbet for varen, såfremt varen returneres i ubrugt og ubeskadiget stand, samt i ikke-beskadiget original emballage

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den

Varer undtaget fortrydelsesretten:
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

1. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Eksempelvis varer påført gravering, sandblæsning eller anden personificering, specielle mål o.lign.

2. Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt. Eksempelvis hudplejeserier, kosmetik o.lign.

3. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er
egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen. Eksempelvis dyner, hovedpuder, hudplejeserier o.lign

Du mister din fortrydelsesret, hvis;
- du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årssager ikke er egnet til at blive returneret.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: 
Illums Bolighus A/S
Amagertorv 10
1160 København K
Att: Online

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Hvad skal jeg sende med tilbage? 
Du skal vedlægge en kopi af fakturaen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores standardfortrydelsesformular, se den neden for. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis der er noget galt med varen?
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler på www.illumsbolighus.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Som udgangspunkt betaler kunden for retur omkostningerne indtil reklamationen er godkendt hos leverandøren. 

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig (under forudsætning af, at du reklamere senest 24 måneder efter købet).

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Illums Bolighus A/S
Amagertorv 10
Dk-1160 København K
Att: Online

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os. Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Forbehold
Vi gør os umage for at tilsikre at priser, tilbud, designnavne, leverandørnavne og anden information på vores hjemmeside står korrekt. Dog kan stavefejl og prisfejl forekomme. Såfremt vi opdager en prisfejl i forbindelse med, at du foretager et køb online, kontakter vi dig allerhurtigst herom.

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til:

Illums Bolighus A/S
Amagertorv 10
Dk-1160 København K
Att: Online
online@illumsbolighus.dk
Telefon: +45 3314 1941

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. En af betingelserne er, at du skal have rettet henvendelse til den erhvervsdrivende, inden at du går videre:

Forbrugerklagenævnet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens vej 35
2500 Valby
Tlf.: 4171 5000
www.forbrug.dk

Du kan også anvende EU-kommisionens online klageportal, hvilket dog hovedsaligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her:

http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Persondatapolitik
Hvad gør vi med dine personlige oplysninger?

Læs vores Persondatapolitik her

Forbehold for billedgengivelse 
Computerskærme kan være indstillet forskelligt og de kan variere meget i størrelse. Derfor kan farvegengivelser variere meget, alt efter skærmen. Illums Bolighus kan ikke garantere, at de farver du ser på din skærm afspejler den præcise farve varen har.

Illums Bolighus forsøger dog at beskrive varen bedst muligt. Du er altid velkommen til at kontakte Illums Bolighus’ kundeservice for yderligere information om varer.
____________________________________________________________________________________________________

Standardfortrydelsesformular 
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)


- Til [her indsættes den erhvervsdrivendes navn, fysiske adresse og i givet fald faxnummer og e-mail-adresse af den erhvervsdrivende selv]:

- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

- Bestilt den (*)/modtaget den (*)

- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

- Dato
(*) Det ikke relevante udstreges

printlogo
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af illumsbolighus.dk. Ved at klikke videre accepterer du vores brug af cookies Ok