TOP
Filter
61 resultater
Sorter efter

By Lassen realiserede den ikoniske Kubus lysestage

By Lassen er en anerkendt dansk designvirksomhed, som er kendt for ikoniske designs inden for møbler og interiør. En stor del af by Lassens sortiment er klassikere fra Mogens og Flemming Lassen, men by Lassen samarbejder også med andre designere. Et af de mest populære designs fra by Lassen er den kubistiske lysestage i sort støbejern: Kubus lysestagen. Kubus stagen er tegnet af Mogens Lassen i 1962, men først sat i produktion i 1990’erne, hvorefter det gik stærkt - og virksomheden by Lassen blev en realitet. 

Begyndelsen på by Lassen

By Lassen blev grundlagt i 2008 af Søren Lassen, barnebarn til Mogens Lassen. Søren Lassen havde set det kommercielle potentiale i Kubus lysestagen, som han satte i produktion i 1990’erne. Men skufferne i Lassen-familien bød på mange flere spændende skitser og tegninger, som Mogens og Flemming Lassen havde gemt siden 1960’erne. I dag har by Lassen rettighederne til at sælge og markedsføre Kubus-stagen samt en lang række andre produkter inden for boligindretning. Fælles for alle designs er, at de er skitseret af Mogens Lassen og hans bror Flemming. Lassen-produkterne bliver solgt verden over, men primært i Sverige, Norge og Tyskland samt i mere end 65 forretninger i Danmark.

Historien bag by Lassen brødrene

Navnet “by Lassen” kommer fra de to brødre Mogens og Flemming Lassen, som blev født ind i en meget kunstnerisk familie og allerede fra barnsben fik en masse egenskaber indenfor kunstens verden. Brødrenes store begejstring for kunstneriske udfoldelser og især skitsering af bygningsværker smittede af på deres håb og drømme for fremtiden. Det store mål for Lassen brødrene var at blive anerkendte arkitekter, men desværre var rejsen dertil ikke helt nem. Mogens Lassen var nemlig ordblind, hvilket gjorde studierne vanskelige. Herudover var pengepungen tømt, og de måtte opgive akademiet i sidste ende. Heldigvis var de begge utrolig begavede og fik tilbudt en plads i mesterlære, hvor de kunne udfolde deres evner. Senere hen er både Mogens og Flemming Lassen blevet optaget i kredsen af akademiske arkitekter, og har vundet en lang række priser for deres arbejde som arkitekter og designere.

Kubus by Lassen  

Den velkendte Kubus lysestage var en af Mogens Lassens mest langvarige designprocesser. Det tog ham adskillige år at udvikle det kvadratiske og unikke design, som vi kender det i dag. Kubus lysestagerne fås i mange forskellige størrelser med plads til både 1, 2, 4, og helt op til 8 stearinlys på én gang. Kubus lysestagen har med hjælp fra Mogens Lassens gamle tegninger inspireret og videreført stilen til en hel Kubus-serie. Denne indeholder blandt andet Kubus vaserne Lily, Lolo og Flora samt Kubus Bowl og Flowerpot. Skålene kan bruges som centerpieces fyldt med årstidens pynt og grønt som et smukt midtpunkt på bordet. Vaserne kan fyldes med flotte blomster, buketter eller andet pynt, mens de små mini opsatser kan bruges til salt og peber, smykker eller noget helt tredje. Materialerne og farverne varierer, og der kommer løbende nye tilføjelser til sortimentet. I Illums Bolighus kan du finde kubus produkterne i sort støbejern, bruneret kobber, messing, nikkel og hvid- eller grålakeret stål.

By Lassen Møbler

By Lassen designer ikke kun modernistiske accessories til boligen, men også forskellige møbler, som for eksempel Flemming Lassens lænestole Den Trætte Mand, Ingeborg og My Own Chair. Især stolen My Own Chair vakte opsigt i 1938, da den to-delte form var for anderledes og speciel til datidens modernister. Derfor blev den kun lavet i ét eksemplar, som stod i Flemming Lassens hjem. I dag er stolen beundret med stor respekt af designelskere verden over.Fra By Lassen finder du også den flotte spisebordsstol Lassen Chair, som er designet af Magnus Sangild og Marianne Viktor baseret på en stregtegning af Flemming Lassen, der blev fundet i gemmerne. Lassen Chair er en kærlig hilsen til brødrene Lassen og forener på fineste vis Flemming Lassens svaghed for organiske, bølgende og fabulerende former med Mogens Lassens sans for stringente konturer. Den elegante stol har et eksklusivt udtryk og et stilrent design i mange forskellige farver og materialer: 

  • Leather Shade, brun semianilinlæder
  • Tokyo, hvid tekstil
  • Fiord, blå tekstil
  • Jupiter, gul tekstil
  • Forest Nap, grøn tekstil
  • CrissCross, lilla tekstil

By Lassen Frame 

Komfort, kvalitet og kompromisløst design er i fokus, når by Lassen skaber møbler og opbevaringsløsninger i særklasse. En af de største og mest unikke kollektioner fra By Lassen er Frame serien af fleksible reoler og kubistiske bokse. Frame kasserne kan hænges direkte på væggen, kobles sammen, stables og stå frit på gulvet. Kasserne fås også med låg, der kan tages helt af eller sættes på som en låge. Frame, der oprindeligt blev skabt af Mogens Lassen i 1943, er en fantastisk opbevaringsløsning med sans for funktion, flotte detaljer og kvalitet. Det er kun din egen fantasi, som sætter grænser. Du kan frit kombinere de forskellige Frame modeller med hinanden og skabe dit helt eget personlige opbevarings-setup. Se det flotte udvalg i Illums Bolighus: 

  • Frame Tray - eg, røget eg, sortbejdset ask
  • Frame Sideboard 35 - hvidbejdset ask, sort
  • Frame 49 med/uden låge med/uden hylde - hvidbejdset ask, sort, hvid, eg, mørkegrå, lysegrå
  • Frame 42 med/uden låge - hvidbejdset ask, lysegrå, mørkegrå, hvid, sort, eg
  • Frame 35 med/uden låge - hvidbejdset ask, lysegrå, mørkegrå, hvid, eg, sort
  • Frame 28 med/uden låge - hvidbejdset ask, lysegrå, mørkegrå, hvid, eg, sort

Dansk Design hos Illums Bolighus

Hos Illums Bolighus finder du en lang række klassiske kollektioner af dansk design. Se også andre kollektioner fra velkendte danske brands som:

Royal Copenhagen

Kay Bojesen

Georg Jensen

FDB Møbler

Carl Hansen Møbler