TOP
Filter
3 resultater
Sorter efter

Royal Copenhagen lysestager er smukke hele året

Når den mørke tid nærmer sig, har vi danskere for vane at være mere hjemmebundne. Vi kryber sammen i vores sofaer, tænder lys og varme og håndhæver det fine danske begreb ”hygge” i allerhøjeste grad. Stearinlys hører efteråret og vinteren til, men Royal Copenhagen lysestager er ikke kun smukke, når de levende lys er tændt. Det specielle særpræg ved de unikke, håndmalede mønstre står tydeligt frem, hvilket man kan glædes over hver eneste dag året rundt. 

Fyrfadsstager med Blå Mega Riflet og Sort Mega Riflet 

Hos Illums Bolighus kan du finde de fine fyrfadsstager fra Royal Copenhagen med velkendte rifler og det moderne Blå Mega eller Sort Mega mønster. Blå Mega blev designet af Karen Kjældgård-Larsen i 2000 som en nyfortolkning af det originale, musselmalede stel med de velkendte små blomster. Blå Mega vakte positiv begejstring med sine forstørrede blomster og den mere moderne fremtoning, som dog stadig er solidt forankret i Royal Copenhagens arv. Sort Mega Riflet landede på markedet i 2006 og er kendetegnet ved et skarpt og sofistikeret udtryk. De fine fyrfadsstager har en højde på 6 cm, og passer godt ind de fleste steder i boligen. Sæt dem for eksempel i et lille vindue og skab hygge, der også kan ses og mærkes udefra. Eller placér dem på konsolbordet i entreen som en hyggelig velkomst for gæster eller resten af familien. Royal Copenhagen lysestager til fyrfadslys i porcelæn sælges i sæt á to styk.

Jeg glæder mig i denne tid…

Stjerne Riflet Jul er navnet på det nostalgiske og elskelige julestel fra Royal Copenhagen. For mange familier er det at tage det velkendte julestel frem fra gemmerne en af julens smukkeste traditioner. Stjerne Riflet Jul er håndmalet med dekorationer, som stammer helt tilbage fra 1783. Det cremefarvede benporcelæn er udsmykket med motiver af granguirlander og bånd, stjerner, hjerter og trommer – alle de ting, vi elsker mest ved julen. Den nostalgiske Royal Copenhagen lysestage Stjerne Riflet Jul er prikken over i’et i julehyggen. Lysestagen til kronelys har et klassisk udseende med guldkant og hank, så man kan bære lyset med sig, hvis man for eksempel rykker julehyggen fra køkken til stue. Hvorfor ikke starte en tradition med at tænde julens første stearinlys i Royal Copenhagen lysestagen? På den måde kan du år efter år mærke, hvordan julefreden sænker sig i takt med den blafrende flammes dans.

Arbejdet med porcelæn er et ædelt håndværk

Når du står med et stykke porcelæn fra Royal Copenhagen i hænderne, har det allerede passeret 30 par hænder. Hos Den Kongelige Porcelænsfabrik har hver medarbejder sit speciale inden for det ædle håndværk, det er at arbejde med benporcelæn. Processen tager materialet igennem en række håndarbejder, som der den dag i dag værnes om og uddannes særligt til. Det er for eksempel at modellere, formgive, håndmale, brænde eller glasere porcelænet. Med en lysestage eller et andet stykke brugskunst fra Royal Copenhagen kan du glæde dig over den historiske baggrund og håndværksmæssige traditioner, som smelter sammen med nye mønstre og fortolkninger.

Royal Copenhagen hos Illums Bolighus

Hos Illums Bolighus kan du finde en lang række af Royal Copenhagens smukke stel, som passer til alt fra hverdage, fødselsdage, jul og påske. Det særlige ved Royal Copenhagen er også, at der ydes brudgaranti i 24 måneder. Det betyder, at du kan modtage en ny, tilsvarende vare uden beregning. Brudgarantien dækker ikke over skader, der er sket på baggrund af grov uagtsomhed eller forsætlige brud. Du skal samtidig indlevere dit garantibevis vedhæftet original købskvittering og skårene fra den itugåede eller skårede vare.