Vi guider dig

Det kan være svært at vælge den helt rigtige dyne, der passer netop lige til dig og dine behov. Du bør sætte dig ind i hvilket dynebehov du har, da valget kan have stor indvirkning på din nattesøvn. Det er f.eks. individuelt hvor koldt eller varmt du har det, når du sover. Derfor er det vigtigt at vide hvor stor en bæreevne, isoleringsevne, din dyne skal have, så du ikke vågner og føler dig utilpas midt om natten.

HVAD BETYDER BÆREEVNE?

Des højere bæreevne, des bedre isoleringsevne. Bæreevnen fortæller kort og godt om kvaliteten på dunene og isoleringsevnen. En dyne med lav bæreevne isolerer ikke lige så godt, som en dyne med høj bæreevne. Varmen på dynen afhænger også af, hvor meget fyld der er i dynen.

Fryser eller sveder du om natten?

Tenderer du til at fryse om natten, bør du vælge en dyne med høj bæreevne, som har en stor fyldmængde og isolerer dig godt. Hvis du derimod tenderer til at svede om natten, bør du vælge en sval dyne med mindre fyldmængde.

Sommerdyne: En sval dyne med en mindre mængde dun.

Helårsdyne: En lun dyne med mere fyld end i en sommerdyne. Helårsdynen findes med varierende bæreevne.

Vinterdyne: En ekstra varm dyne med meget fyld og høj bæreevne.

Fyldtyper

MOSKUSDUN

Moskusdundynen er en indbydende kvalitetsdyne med en høj bæreevne. Moskusdunenes gode evne til at temperere sig efter kroppens temperatur, betyder at moskusdundynen er ideel til dig, der generelt har det varmt, når du sover. Det betyder, at du med denne duntype vil du få en dyne, der er god til at isolere og holde på varmen, uden at den føles stor og tung.

Se udvalg Se udvalg

ANDEDUN

Andedunsdynen er ofte en sval dyne, der er egnet til den der har det varmt om natten eller til brug om sommeren. Andedunsdynen er dundynen med den laveste bæreevne, men du kan stadig forvente en fyldig dyne. Når du køber andedunsdyner bør du købe en danskproduceret dyne, for at være sikker på at den har den angivne bæreevne, som hos Ringsted Dun eller Quilts of Denmark.

Se udvalg Se udvalg

GÅSEDUN

Med en gåsedunsdyne får du en dyne med større dun. Des større dunene er, des højere vil bæreevnen være. Når du vælger en gåsedunsdyne med høj bæreevne, behøves der kun en mindre mængde dun til at isolere og dermed holde på varmen. Med denne duntype får du en varm og blød dyne, som samtidigt er let og luftig, og som vil smyge sig ind til din krop på behageligste vis, når du skal sove.

Se udvalg Se udvalg

FOSSFLAKES

Fossflakes er et fiberinspireret materiale, hvor fossflake-flagerne er blevet konstrueret med en bue, så det minder om rigtige dun og fjer. Fyldet cirkulerer rundt om natten, hvilket medvirker at du aldrig vågner op og føler dig for kold eller varm. Det anbefales, at du ryster din dyne hver dag for at bevare fyldigheden. Hold i det ene hjørne og ryst dynen. Gentag herefter processen med de tre andre hjørner. Det gør dynen luftig igen.

Se udvalg Se udvalg

Vedligeholdelse af dun

Generelt bør du ryste dine puder og dyner hver dag for at bevare optimal fylde og spændstighed.

Du bør undgå at støvsuge eller banke på dynen, da det kan skade pudens og dynens indhold.

Hver gang du skifter sengetøj, bør du vende dynen for at minimere slid det samme sted. Du slider mere på dynen ved hovedet, end ved fødderne.

Såfremt du benytter et sengetæppe, skal du være opmærksom på, at det vil kunne hindre fugt i at forlade puder og dyner. Fugten vil i dette tilfælde fylde lufthuller ud, og puden og dynen vil falde en smule sammen. Du kan skabe fylde igen ved at anvende en tørretumbler, hvor pude og dyne tørretumbles i et par timer. Såfremt at det er tale om et dunprodukt, tilsæt da et par tennisbolde. Er der tale om et Fossflakes- eller Kapokprodukt bør du ikke anvende tennisbolde i tørretumbleren.

PUDER

En pudes højde fortæller om mængden af dun. Det er vigtigt at købe den hovedpude, der passer bedst til dine individuelle behov, da den forkerte pude vil kunne give gener som hovedpine, nakke- og skuldersmerter.

3-lags pude eller 1-lags pude

I en 3-lags pude, er fyldet delt op i tre kamre, hvoraf den midterste er fyldt med dun og småfjer med en lav bæreevne. De giver støtte til hoved og nakke. De to andre kamre er fyldt med fine, bløde dun, der har en høj bæreevne, så puden vil føles lækker og blød.

3-lags puder anbefales til personer, som primært sover på ryggen eller siden, da de giver langt bedre støtte end en 1-lags pude. 1-lags puden anbefales til personer, der finder det mest behageligt med en lav pude, og som oftest sover på maven.

Se udvalg Se udvalg

Dundyne vaskeanvisning:

Det anbefales, at du kun vasker din dyne, hvis der er synligt snavs på dynen. Såfremt at din dyne eller hovedpude har fået en lille plet- prøv da at fjerne den med en hårdt opvredet svamp.

Det anbefales altid at du tørretumbler din dyne, såfremt at den føles fugtig, samt dræbe eventuelle mikroorganismer, der skulle være i dynen. Des oftere en dyne vaskes, des hurtigere vil dens levetid falde. 

Såfremt at det er strengt nødvendigt med vask:

Hovedpude og dyne vaskes ved 60 grader på et skåneprogram og med et enzymfrit vaskemiddel. Enzymer i vaskemiddel ødelægger fjers og duns egenskaber. Ved brug af et vaskemiddel med enzymer fjernes fjerens- og dunets naturlige fedtlag og dynen vil derfor ikke længere kunne opretholde sin isoleringsevne. Anvend derfor et vaskemiddel til f.eks. uldvask, da det er uden enzymer. Anvend aldrig skyllemiddel til vask af dyne og hovedpude.

Vask dyne eller to hovedpuder i en vaskemaskine med kapacitet på mindst 7kg.

Tjek altid, inden vask af hovedpude og dyne, at der ikke er gået hul på nogen syninger- og vask hovedpude og dyne separat medmindre der er tale om en stor vaskemaskine.

Såfremt du ønsker at være helt sikker på at der ikke er vand og fugt tilbage i din nyvaskede pude og dyne, kan du gøre følgende:

Vej din pude og dyne inden vask. Hvis dynen og puden vejer mere efter vask, er der stadig vand og fugt i produkterne. Vejer det derimod det samme som før vask, ved du nu at produkterne er helt tørre og klar til brug.


Fossflakes vaskeanvisning:

Vaskes på max 60 grader uden brug af vaskemiddel med enzymer og uden brug af skyllemiddel for derved at undgå at forringe fossflake-fyldet. Ved tørring af et produkt med Fossflakes, sæt gerne tørretumbleren på et silke- eller uldprogram med lav varme. Du behøver ikke at bruge tennisbolde i tørretumbleren, som ved et dunprodukt. Fjern pude eller dyne fra tørretumbleren efter endt program, da eftervarmen i tørretumbleren kan ødelægge fyldet. Det anbefales at du vasker dine Fossflake-produkter hvert kvartal.


NOMITE

NOMITE-certificeringen angiver at våret er vævet så tæt, at det ikke er muligt for husstøvmider at komme ind i hovedpude og dyne. Mennesker med allergi overfor husstøvmider bør vælge et produkt, der er NOMITE-certificeret- for at opnå den bedst mulige komfort. Dyner der er NOMITE-certificerede har et særligt dun- og fjertæt bolster.

Asthma Allergy Nordic

Asthma Allergy Nordic mærket minimerer risikoen for at du får hudallergi ved brug af produkter, der bærer mærket. Såfremt at du allerede har hudallergi, minimerer produkter, mærket med Asthma Allergy Nordic, at det forværres. Inden at et produkt opnår retten til at bære mærket, gennemgår Astma og Allergi Danmark grundigt hele indholdet af produktet.

Læs mere om Astma Allergy Nordic her

Svanemærket

Svanemærket er Danmarks officielle miljømærkning. Svanemærket er et mærke der ser på helheden dvs. hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering. Hvis et produkt skal opnå mærket, er det vigtigt at der er blevet sat et så lille aftryk på miljø og klima som muligt. Der er desuden sat skrappe krav til brugen af kemi, så det hverken påvirker bruger eller miljø negativt.

Læs mere om svanemærket her

DownPass

DownPass-certificeringen viser at dun og fjer er etisk indsamlet eller plukket. Dvs. at fjerkræene ikke har lidt overlast og ikke stammer fra foie gras produktion.

Læs mere om Downpass her

Oeko-Tex

Oeko-tex certificeringen sikrer forbrugeren at der ikke er skadelig kemi i tekstilet, som f.eks. kan være hormonskadeligt. Des mere et produkt er i kontakt med kroppen, des strengere krav er der til produktet.

Læs mere om oeko-tex her


Voksendyner:

140 x 200 cm

140 x 220 cm

200 x 220 cm

240 x 220 cm

Juniordyne:

100 x 140 cm

Babydyne:

70 x 100 cm

Voksenpuder:

70 x 50 cm

63 x 60 cm

Junior- & babypude:

45 x 40 cm