Håndhæklet babyuro med motiver fra Sebras tema Dragon Tales - en fortælling om drager og riddere. Da dette produkt er håndhæklet, er hvert produkt unikt, hvorfor der også er variationer i udtrykket. Motiverne er lavet af økologisk bomuld og fyldt med genanvendt polyester. Denne babyuro består af en bærende ring i træ med tre nedhænge drager og farverige kugler. Alle tre dyr hænger let på skrå, så uroen ikke kun pynter, men barnet faktisk også kan se dyrene. Under ophængningssnoren er der et mørkerødt splitflag / ridderflag. Uroen er lavet i et enkelt og stilrent design, som vil passe ind på de fleste baby- og børneværelser. Uroen skaber en nærmest magisk stemning over babysengen, vuggen eller puslebordet. De vuggende motiver fra Dragon Tales vil fange barnets opmærksomhed, stimulere sanserne og have en beroligende effekt. Uroen har en løkke, beregnet til ophængning. Placér løkken i en fastgjort krog i loftet eller på en uroholder, som er beregnet til formålet - vær opmærksom på, at barnet ikke må kunne nå uroen. Med små fortællinger inviteres barnet ind i et rigtigt drageunivers. Her møder barnet skovdrager, slotsdrager, flyvende drager, sultne drager og ildspyende drager. Sammen med hver deres loyale ridder udforsker dragerne de snedækkede bjergtoppe, langsomt rindende åer, dybe blå skovsøer og vulkaner i udbrud. De begiver sig ud på eventyr, og besøger landsbyer og slotte. Dragon Tales er små fortællinger om venskaber, om at kunne leve sammen trods store forskelligheder, og om lysten til at opleve og udforske nye områder.