TOP
Filter
38 resultater
Sorter efter

FUB strik til børn i bevægelse

FUB designer tøj til babyer og børn, hvor komforten er i centrum. Der skal være rum til at være barn, når man er klædt på i tøj fra FUB. Lysten til leg, bevægelse og udforskning af verden er i højsædet i disse definerende år. Dette understøtter FUB med bløde og åndbare styles, der er skabt af de reneste materialer såsom OEKO-TEX®-certificeret merinould og GOTS-certificeret økologisk bomuld.  

Børnetøj, der holder i flere sæsoner

FUB blev grundlagt i 2006 af Anne Sofie Olrik og Lotte Bundgaard. Her finder du design, der er forankret i den subtile og nordiske æstetik. Hurtig mode og forbipasserende trends har ingen gang på jord hos det danske brand, som sætter en ære i håndværket og de smukke detaljer. Resultatet er lækkert børnetøj, der holder i mere end én sæson og som kan gå i arv til søskende, fætre, kusiner og venner. Det tidløse design og den holdbare kvalitet er en væsentlig del af fundamentet for virksomheden. 

Fub strik i mange flotte farver

Blød bluser i strik er en stor del af sortimentet hos FUB. Designeren bag anvender især merinould, som er ultra blødt og derved ikke kradser på børnenes sarte hud. Herudover er merinould smudsafvisende og tillader kroppen at ånde, så babyer og børn ikke bliver for varme, når de leger. Takket være uldens egenskaber bliver deres kropstemperatur løbende reguleret. Og der er flere fordele ved uld. Det skal nemlig ikke vaskes tit og har ofte bedst af at blive hængt udenfor for at blive luftet igennem. De klassiske strikvarer er hver sæson kendetegnet ved diskrete farver med et lille twist. I hver kollektion kombineres de klassiske nuancer som ecru, marineblå og grå med et par nøje udvalgte farver, der matcher sæsonens trends og tilføjer en livlig kontrast til det klassiske FUB-look. Det betyder, at en blød strik fra FUB’s vinterkollektion nemt kan kombineres med et par søde shorts fra sommerkollektionen. Ligeså kan begge dele bruges næste år - og igen og igen. 

Ansvarlig produktion af børnetøj

FUB er en virksomhed, som arbejder med en stor grad af ansvarlighed i forhold til miljø og mennesker. Virksomheden holder produktionen nede på et minimum ved kun at producere til ordrer - ikke til lager og ikke til affald. Tøjet skabes til langvarig brug ud af de bedste råvarer for at sikre livslang holdbarhed. Råmaterialerne fremstilles uden brug af skadelige kemikalier såsom syntetisk gødning og pesticider. I indfarvning anvendes kun metalfrie farvestoffer med lav indvirkning, der overholder strenge miljø retningslinjer. Når du køber et FUB-produkt til dit barn, kan du være sikker på, at du får et rent, moderne, behageligt og langvarigt stykke tøj.

Køb børnetøj hos Illums Bolighus

Hos Illums Bolighus har vi et stort sortiment af børnetøj fra anerkendte, danske brands med fokus på kvalitet, behagelig pasform og sødt design. Du kan gå på opdagelse i det store sortiment til børnenes garderobe eller dykke ned i de enkelte underkategorier såsom børnesko, børnejakker eller bodyer og sparkedragter til de mindste. 

Hos Illums Bolighus tilstræber vi hurtig levering. Vi tilbyder også 30 dages returret, hvis du fortryder dit køb. Alle varer købt på www.illumsbolighus.dk kan byttes i vores fysiske butikker mod forevisning af faktura.