TOP
Filter
19 resultater
Sorter efter

Gejst - tidløse produkter, der tåler tidens tand

Gejst blev stiftet i 2013 af designerne Søren Nielsen og Niels Grubak Iversen. Virksomheden har hjemmehørende i det centrale Odense. Grundlæggernes mål var at skabe produkter, der udfordrer den konventionelle tilgang til design. Det vil blandt andet sige, at produkterne skal være holdbare i såvel materialer som gennem diverse svingninger i tidens trends. De tidløse møbler, lamper og boligtilbehør er således kendetegnet ved fede og flotte designs, der taler ind i den nordiske livsstil. 

Produkter, der skaber glæde

Gejst betyder glæde, begejstring og passion, men det er mere end blot et tilfældigt navn til virksomheden. Det er den følelse og det fundamentet, som stadig gennemsyrer hver eneste tanke og produkt, der produceres. Hvert eneste design er et vidnesbyrd om denne følelse, og det er brandets måde at dele Gejst med verden. 

Gejst Flex Rail - magnethylde til opbevaring

Her hos Illums Bolighus kan vi præsentere et bredt udvalg af de unikke og smukke produkter. Vi tilbyder bl.a. deres Flex-serie, som er en multifunktionel opbevaringsserie. Serien består af Flex magnethylde i smukt gyldent eller sortmalet egetræ, som kan monteres med diverse opbevaringstilbehør i stål i form af knager, bokse eller kaffefilterholdere. Du kan naturligvis også bruge magnetskinnen til at hænge dine køkkenknive på. Denne fleksible magnethylde danner rammen om lige præcis det gastronomiske udstyr, som du gerne vil have ved hånden i køkkenet. De små bokse fås i flere størrelser og kan bruges til alt fra krydderurter til små olieflasker eller køkkentøj. Du kan fuldende looket med den rå køkkenrulleholder Grab til køkkenbordet. Det lækre håndværk er understreget af rå detaljer som beton, egetræ og en praktisk læderstrop foroven.

Byg din egen personlige reol 

Hos Gejst går man ind for møbler og opbevaringsløsninger, som ikke er fastlåste i deres opbygning. Det skal ikke være kundens hjem, der skal tilpasses møblerne, men møblerne som kan tilpasses den enkeltes bolig og situation. Sceene er et modulopbygget reolsystem, som netop giver mulighed for at skabe sin egen reol, der passer præcis til de behov, du har. Sceene er fremstillet i lys eg, som blender smukt ind i den nordiske stil. Reolen består af fire forskellige moduler, som kan bygges op i højden eller bredden. Der kan tilføjes låger og side- og bagpaneler, så du også har mulighed for at gemme ting af vejen. For et lettere udtryk kan du vælge de væghængte hylder Nivo, som ligesom Sceene kan bygges op lige efter dit behov.  

Skab din egen Molekyl lysestage 

Molekyl er en serie af helt unikke lysestager, hvor det endelige udtryk er op til dig og tyngdekraften. Lysestagens elementer holdes sammen af en magnet, der giver dine kreative evner frit løb. Du vælger selv den udførsel og form, du har lyst til - og du kan ændre objekterne igen og igen. Molekyl fås i messing, sort og krom og til 1, 2 eller 4 kronelys. 

Men der er mange flere lækre produkter fra Gejst, end dem vi har nævnt her. Se for eksempel knagerækken Underground, urtepotteskjuleren Nebl, Leery bordlampe og Io makeupspejl. Lad dig inspirere af de fine designs her på siden. 

Du kan også finde flere fine lysestager, opbevaringsløsninger samt andre fede designs af køkkenudstyr.