Indkøbskurv
Henter ordrer...
Tomt billede
Varenummer: Antal: 1 Pris: 1.050.00 DKK DKK
DKK
Pris ekskl. moms 1.239,20 DKK DKK Pris i alt DKK

MARIMEKKO

MARIMEKKO

Historien om Marimekko

Marimekko blev grundlagt i 1951 af den designuddannede Armi Ratia. Armi Ratia udviklede sammen med designeren Vuokko Nurmesniemi en modestrategi med den vision at skabe tøj til de selvstændige, frigjorte kvinder. Tøjet blev designet i naturmaterialer, og snittet var inspireret af funktionalismens idéer om enkelhed, komfort og tidløshed. Den visionære grundlægger var fra starten forud for sin tid, ikke blot med sit ukonventionelle modedesign, men også i sin ledelsesstrategi: Firmaet har altid været ledet af kvinder. Ratia ledede Marimekko indtil sin død i 1979. Hun formåede i sin tid at fremelske en sprudlende og kreativ atmosfære for sine designere. 


 

Marimekkos tekstiler

Marimekko er kendt for sine udfordrende, stormønstrede stoffer i klare farver. Hos Illums Bolighus kan du få en række af de smukke tekstiler fra Marimekko, der kan give lidt ekstra spræl i boligen. Se vores udvalg af håndklæder og badekåber, der giver en ekstra glæde ved at træde ud af morgenbadet. Vil du invitere lidt farve ind i køkkenet, så tag et kig på de flotte viskestykker, grydelapper og forklæder med de smukke og velkendte Marimekko mønstre. Din stue eller dit soveværelse kan du også give en elegant opfriskning med de lækre pyntepudebetræk, pudebetræk og dynebetræk.  

 

Marimekko service og boligtilbehør

De smukke og karakterfulde Marimekko design har med tiden bredt fra tekstiler og over til kopper, skåle, tallerkner, tekander, vaser og andet boligtilbehør. Du kan kombinere mønstre og farver på kryds og tværs for et personligt og legende udtryk, når du dækker op til kaffe eller middag. Drik din morgenkaffe af et af de populære krus Siirtolapuutarha, som er designet af Sami Ruotsalainen og med stemningsfulde dekorationer af Maija Louekari. Sidstnævnte står bag en række af de flotte mønsterdesigns på kopper og krus fra Marimekko, herunder det let genkendelige sortplettede mønster. Kombiner de rummelige krus sammen med andre dele fra den populære Siirtolapuutarha serie og skab en komplet borddækning. 

 

Unikko mønstret

Unikko mønstret er et af de mest velkendte designs fra Marimekko. Det storblomstrede valmuemønster i røde farver er designet af Maija Isola i 1964 og er nærmest blevet synonym med et helt årtis generation af Marimekko designs. Maija Isola lod  sig inspirere af tidens

pop-design i glade farver. Det skete på trods af, at chefen Armi Ratia havde proklameret, at blomstermønstre aldrig nogensinde skulle indgå i Marimekkos design. Men Maija Isola var antiautoritær skabte i protest en hel kollektion af storblomstrede mønstre, som blev så smukke og populære, at designchefen måtte æde sine ord i sig igen. I dag er Unikko/Poppo blomstermønstret stadig populært og mere end noget andet mønster ensbetydende med Marimekko. Se blandt andet det farverige Unikko mønster på pudebetræk og kopper her hos Illums Bolighus.  

 

Kunstneren bag Unikko mønstret

Maija Isola arbejdede for Marimekko frem til 1987 og skabte i den periode mere end 500 mønstre. Hun hentede inspiration fra naturen, barokken og abstrakt kunst. Sideløbende arbejdede hun som maler og havde en række udstillinger med sine værker. Hun modtog en lang række priser for sit arbejde, både i Finland og i udlandet. Mønstret Unikko betyder ikke unik, som man måske kunne tro, men er finsk for valmue. Maija Isola troede på, at designere skulle være lidt foran sin tid - dette var Unikko mønstret tegn på. I retrospekt ved vi, at de farvemættede flader, flower-power, pop-art og blomsterbørn ikke var på banen i 1964. Vi ved dog, også at denne epoke ventede lige om hjørnet – og her passede Marimekkos blomsterdesign lige ind. 

 

Vil du bringe farver, grafiske elementer og kvalitet ind i din bolig, så tag et kig på de fine produkter fra Marimekko.