TOP
Filter
51 resultater
Sorter efter

Historien om Morsø

Siden 1853 har Morsø Jernstøberi leveret støbejernsprodukter i høj kvalitet. I begyndelsen strittede produktionen i flere forskellige retninger, hvor støbejern kunne bidrage som et effektivt og holdbart materiale: staldvinduer, gravkors og redskaber til gryder, potter og pander. Siden kom Morsø ovne til, da kakkelovne og brændeovne blev en fast del af Morsøs produktlinje omkring år 1900. Her kom Morsø for alvor på landkortet som leverandør til skoler, kirker og statsbanerne - og ikke mindst som Kongelig Hofleverandør i 1915. Siden er sortimentet udvidet til udeovne, køkkentøj- og tilbehør samt boligtilbehør. I dag har Morsø udviklet sig til en international designvirksomhed, der leverer hygge og høj brugbarhed til hjem over hele verden.  

Få store madoplevelser hjemme

En støbejernsgryde er en klassiker i køkkenet, som du ikke bør undvære. Invitér en Morsø gryde ind på matriklen, og du er sikret simreretter i generationer frem. De sorte gryder, cocotter, pander og kasseroller i støbejern er en af de mest populære serier fra Morsø. Det gør absolut heller ikke noget, at designet er i orden. Designer Klaus Rath står bag den smukke serie af rustikt kogegrej for Morsø. Støbejern har en høj evne til at fordele varmen under madlavning og kan benyttes på alle varmekilder. Med gryder og pander lavet i støbejern kan du kokkerere mad på grill, i ovn og på alle typer kogeplader, også induktion. Prøv for eksempel et grydebrød bagt i en Morsø stegeso eller cocotte som tilbehør til en god grillaften.

Morsø Living til hygge og varme i hjemmet

Det er ikke enhver forundt at have en Morsø brændeovn derhjemme til at sprede varme og hygge. Men du kan skabe nordisk hygge og stil på andre måder i dit hjem med Morsø Living. Peter Svarrer har designet Morsø vaserne River og Flame, som på hver sin måde bidrager med elegant og grafisk udtryk. River er inspireret af lette krusninger på vandoverfladen, mens Flames organiske mønstre leder tankerne hen på flammer. Vaserne fås i flere forskellige farver. En oplagt gaveide er en af de smukke Morsø skulpturer i sort støbejern, som har hver deres budskab. Glæd en du holder af med en af de finurlige figurer, der symboliserer alt fra et kærligt kram til et skulderklap oven på en stor præstation. 

Har du lyst til at gå mere på opdagelse i Illums Bolighus? Se hele vores sortiment af gryder og pander i køkken-kategorien og dekoration til hjemmet under boligkategorien.