TOP
Filter
64 resultater
Sorter efter

Krenit skåle - en tidløs klassiker

Herbert Krenchel designede Krenit skålen i 1953 med et ønske om at skabe en smuk skål, der kunne bruges flere steder - i køkkenet, på middagsbordet og som dekoration i stuen. Produktionen af skålen ophørte i 1966, da fabrikken lukkede. Det var ikke muligt at producere skålen i samme høje kvalitet, hvis produktionen skulle flyttes til udlandet. Men i mødet og det unikke samarbejde mellem Normann Copenhagen og Herbert Krenchel blev Krenit skålen relanceret i 2008. Det harmoniske udtryk er bibeholdt, selvom skålen ikke længere produceres i materialet krenit, men i slidstærk melamin. Den skarpe form, den matte, sorte overflade og den skinnede farve indvendig er stadig den samme. Skålene er kommet i en række nye farver på indersiden, som passer smukt til nutidens boligmode. Skålens succes skal findes i Herbert Krenchels evne til at formgive et design, der passer lige så godt i 1953 som i 2021.  

Populære bolig accessories fra Normann Copenhagen

Nogle af de mest populære og genkendelige items fra Normann Copenhagen er de dekorative elementer, der er med til at skabe designmæssig tyngde i din indretning. Her kan nævnes de cool Heima lysestager i sort støbejern, designet af Francis Cayouette. Lysestagerne findes i flere modeller: til bloklys, til fyrfadslys, til kronelys og en 4-armet lysestage. En anden særdeles funktionel bestseller er Pocket vægopbevaring, designet af Simon Legald. Serien består af smarte ‘lommer’ i plast i forskellige størrelser, som kan monteres på væggen. De er oplagt til opbevaring af nøgler, huer og handsker i entreen eller til organisering af hjemmekontoret. Du kan også finde de smarte Block rulleborde med hjul, som mange benytter til barvogn eller et ekstra fleksibelt sidebord i stuen. 

Personlige og søde gaveideer

Normann Copenhagen er mestre ud i smukke og dekorative træfigurer. Se blot de søde og buttede fugle i eg, valnød eller malet eg ved navn Little Bird. Eller de langbenede Shorebird, som fås i ask, valnød eller malet ask. Fuld af nostalgi er den søde Ducky - en and på hjul - som tilfører glæde og humor ind i hjemmet. Ducky er skabt i smukt egetræ, og hver eneste and er unik takket være træets årer og de naturlige farveforskelle. Tales Figurines kollektionen er et farverigt univers af søde og sjove træfigurer inspireret af stemningen i Tivoli. Bring magien ind i dit hjem med en eller flere af disse finurlige og flotte figurer, som hver især fortæller historier om den danske kultur. Du kan begynde din samling med en Pjerrot, Columbine eller en Garder fra Tivoli kollektionen. Figurerne er lavet i drejet egetræ, hvorefter den enkelte figur males i hånden. De fås i stor eller lille størrelse og i flere forskellige modeller: Columbine, Pjerrot, Harlekin, Garder, Påfugl, Svane, Historiefortæller, Skilderhus og Luftballon. De fine figurer er en sød gaveide til det lille barn eller en dåbsgave, der kan følge barnet gennem livet. 

Normann Copenhagen laver funktionelle og tidløse produkter, der passer perfekt ind i det skandinaviske hjem. Se hele udvalget hos Illums Bolighus her: 

  • Køkken
  • Figurer
  • Lysestager
  • Opbevaring
  • Vaser