TOP
Filter
14 resultater
Sorter efter
859,00 KR.
Normalpris
859,00 KR.
På lager online
Click & Collect
1.249,00 KR.
Normalpris
1.249,00 KR.
På lager online
Click & Collect
949,00 KR.
Normalpris
949,00 KR.
På lager online
Click & Collect
649,00 KR.
Normalpris
649,00 KR.
På lager online
Click & Collect
899,00 KR.
Normalpris
899,00 KR.
På lager online
Click & Collect
529,00 KR.
Normalpris
529,00 KR.
På lager online
Click & Collect
799,00 KR.
Normalpris
799,00 KR.
På lager online
Click & Collect
1.639,00 KR.
Normalpris
1.639,00 KR.
På lager online
Click & Collect
3.000,00 KR.
Normalpris
3.000,00 KR.
På lager online
Click & Collect
1.249,00 KR.
Normalpris
1.249,00 KR.
På lager online
Click & Collect
719,00 KR.
Normalpris
719,00 KR.
På lager online
Click & Collect
3.000,00 KR.
Normalpris
3.000,00 KR.
På lager online
Click & Collect
1.859,00 KR.
Normalpris
1.859,00 KR.
På lager online
Click & Collect
749,00 KR.
Normalpris
749,00 KR.
På lager online
Click & Collect

Royal Copenhagen

Royal Copenhagen er for mange indbegrebet af dansk historie og kulturarv. I 240 år har Den Kongelige Porcelænsfabrik, der siden er blevet til Royal Copenhagen, leveret stellet til de begivenheder, der har stor betydning i vores liv.

Royal Copenhagen er ikke bare et stel. Det er i høj grad også blevet til arvestykker, der følger familier gennem flere generationer. Kvaliteten og det tidløse design, der præger alle Royal Copenhagens stel, gør, at Royal Copenhagen har været i stand til at stå enhver tids hårde konkurrence. Men selvom Royal Copenhagen er en af verdens ældste virksomheder, er mærket også kendt for modige nyfortolkninger og innovation. Det musselmalede stel har fået selskab af smukke nyfortolkninger som serierne Blå Mega Riflet, Blå Elements og HAV. 

I Illums Bolighus sætter vi, som kongelig hofleverandør, en stor ære i at tilbyde et bredt sortiment af Royal Copenhagen-produkter til alle tænkelige begivenheder. Dette inkluderer de klassiske stel, der har præget de danske hjem i mange år, samt de moderne nyfortolkninger. 

Historien om Royal Copenhagen

Royal Copenhagen er grundlagt i 1775 og dermed en af verdens ældste virksomheder. Fabrikken blev etableret i Købmagergade i København under protektion af Dronning Juliane Marie. Det var også her stellet fik sine markante tre bølger, der den dag i dag stadig er at finde på stellet. Bølgerne er et symbol på Danmarks tre store indre farvande: Øresund, Storebælt og Lillebælt.

Det første stel fra Royal Copenhagen var musselmalet med det blå, florlette blomstermotiv fra 1775. Inspirationen til motiverne kom fra Østen, især Kina, der med sit porcelæn signalerede velstand. Det musselmalede stel har bevaret de grundlæggende karakteristika ved både stel og penselstrøg. Med respekt for det historiske ophav er der siden kommet mange nye, smukke stel til. Disse fortæller nye historier med de genanvendte og genfortolkede mønstre.  

Håndværk og tradition bag Royal Copenhagens sublime stel

Når du står med en færdig tallerken fra Royal Copenhagen, har den allerede passeret tredive par hænder, som forsigtigt har sat deres særlige præg på produktet. Det sker gennem modellering, formgivning, håndmaling, brænding og glasering. Hos Royal Copenhagen tager det fire år at lære håndværket at male porcelæn. Det er svært at skelne det ene musselmalede mønster fra det andet, men en dygtig maler kan altid kende sit eget værk. Hver maler har stadig sit unikke mærke, som sættes på undersiden af hver eneste porcelænsdel – som en personlig underskrift. Processen med at skabe et stykke porcelæn fra Royal Copenhagen er lang, og er baseret på håndværksmæssige traditioner, der har udviklet sig gennem de sidste 240 år. Når du køber porcelæn fra Royal Copenhagen, køber du samtidig et stykke dansk historie, håndværk og design. 

Royal Copenhagen højhankskopper og krus

Royal Copenhagen byder på flere udsøgte krus og kopper, der indbyder til en æstetisk stund, hvor varme drikke nydes af service, der med hvert sit design har sat sit unikke præg på dansk designhistorie. Royal Copenhagens højhankskopper kan findes i flere af stellene, og det, der især gør højhankskoppen yderst unik, er, at hanken allerede blev designet i 1775, hvilket vidner om et design, der har levet op til tidens strenge krav om kvalitet, funktion og æstetik og som derfor har overlevet i flere århundreder. Grundet den tidløse fremtoning og det funktionelle greb er højhanken forblevet en essentiel og tilbagevendende designdel på Royal Copenhagen-kopperne.

Royal Copenhagen har desuden skabt flere krus, heriblandt termokrus, hvor varme drikke kan nydes uden at man brænder hænder og fingre. Kruset får et uhøjtideligt look uden hanken, men altid med Royal Copenhagens genkendelige æstetik samt detaljerigdom, der går igen og igen på alle stellene, hvor historien på elegant vis både genskabes og nytolkes.

Skal bordet dækkes op til en hel særlig anledning, tilbyder Royal Copenhagen desuden kopper med underkop for et raffineret udtryk, og som med sin praktiske funktion hindrer pletter på dugen.

Royal Copenhagen tallerkener

En tallerken fra Royal Copenhagen pryder borddækningen med sin elegante fremtoning, hvor der er plads til at præsentere maden med raffinement. Royal Copenhagen tallerkenerne er tilgængelige i forskellige størrelser, heriblandt asiet, frokosttallerken, middagstallerken og dyb tallerken. Eftersom designerne bag de nyere stel ofte genfortolker det oprindelige klassiske musselmalede stel fra 1775, hvor nye grafiske elementer tilsættes, kan tallerkenerne nemt blandes for et personligt og mere uhøjtideligt look. Den blå farve går ofte igen på de elegante, håndmalede tallerkener, og tilføjer stellet en grafisk fremtoning, når den blå farve elegant smyger sig rundt i blomstermotiver på den hvide glatte baggrund tilsat den ofte riflede kant. Inviteres der til middag, hvor borddækningen gerne må fremstå elegant og raffineret, dæk da bordet med tallerkener placeret ovenpå hinanden med middagstallerkenen nederst og frokost- eller forret-tallerkenen øverst. Består forretten af en gazpacho, hummerbisque eller anden forret, der kræver høje kanter, anvend da en af Royal Copenhagens dybe skåle ovenpå frokosttallerkenen og middagstallerkenen - eventuelt med en serviet placeret mellem tallerkenerne.

Royal Copenhagen fad

Når der skal kræses for borddækningen og anretningen af eksempelvis brunchens eller middagens lækkerier, kræver det fade, der kan udgøre prikken over i’et. I Royal Copenhagens sortiment bydes på flere fade i forskellige størrelser, der kan gøre serveringen elegant og en visuel oplevelse. Ligesom Royal Copenhagens øvrige produkter kan fadene fra de forskellige Royal Copenhagen stel nemt blandes, så de supplerer hinanden med et raffineret udtryk. Servér eventuelt kødet på et fad, men lad det ikke stoppe her. Salater behøver ikke at serveres i skåle - de tager sig ganske fortrinligt ud anrettet på fade. Især salater af en flad karakter, som f.eks. en campresesalat, fremstår særdeles appetitlige, når de anrettes og serveres på et elegant fad – tilsat raffineret serveringsbestik.

Royal Copenhagen vase

Til den elegante borddækning hører naturligvis udsmykning. En klassisk og ophøjet stemning kan skabes ved at placere elegante vaser med sæsonens buketter på bordet som centerpiece, der samtidig udtrykker anledningen gennem sirlige blomster eller grene - eventuelt tilsat højtidens hyggelige og elegante pynt. En vase fra Royal Copenhagen er en særdeles alsidig designgenstand, da den nemt kan indgå i borddækningen og også pryde diverse flader i indretningen – med eller uden blomster og grene. En Royal Copenhagen vase besidder en tidløs elegance og er således ikke en del af brug og smid væk-kulturen, men derimod en genstand, der går i arv gennem generationer, og som med tiden vil bringe minder frem og genfortælle historien om en tid, der var engang.

Nye Royal Copenhagen stel i samarbejde med designere

Der bliver pustet nyt liv i Royal Copenhagens design gennem forskellige kreative samarbejder med designere og kunstnere. Designerne er med i hele udviklingsprocessen – lige fra koncept til den endelig dekoration. Idéerne til nye Royal Copenhagen-produkter kommer ofte fra de oprindelige, nedarvede motiver, der er flere hundrede år gamle. Eksempler herpå er Blå Elements, der er skabt af Louise Campbell i 2011. Stellet bærer præg fra de originale blå blomstermotiver, riflerne fra Musselmalet Riflet, kanten fra Musselmalet Halvblonde og den takkede yderkant fra Flora Danica. Tilsammen er det en sammensmeltning af forhenværende ikoniske elementer, der er blevet til et smukt sammensurium, hvor gamle fortællinger og moderne raffinement mødes i en tidløs og elegant nyfortolkning. Louise Campbells designproces har medvirket til, at Blå Elements er blevet sin helt egen, men dog med den klassiske genkendelighed og elegance, der gør sig gældende for alle Royal Copenhagens stel og produkter.