TOP
Filter
32 resultater
Sorter efter

Eames stole - Vitras største succes til dato

Det amerikanske ægtepar Charles og Ray Eames har haft en dybtgående og varig indflydelse på Vitra. Parret, der kom fra en baggrund i henholdsvis arkitektur og kunst, kastede sig over at designe stole af krydsfinér med det mål at skabe komfortable stole, der var til at betale. I 1946 udstillede de deres eksperimentelle design på MoMa i New York, hvilket førte til stolene kom i produktion hos Herman Miller Company i Michigan. I 1957 blev aftalen licenseret til schweiziske Vitra, som begyndte at producere stolene til Europa og Mellemøsten. Denne udvidelse af markedet er gået over al forventning, og har medført af Eames stolen er en af de mest kendte designobjekter i verden. 

Det var mødet med det amerikanske designer-ægtepar, der ansporede Vitra til sin begyndelse som møbelproducent. Alligevel er det ikke kun produkterne fra Charles og Ray Eames, der har sat sit præg på virksomheden, men i lige så høj grad den designfilosofi om funktionalitet og æstetik, de tilførte. 

Spisebordsstole i mange former og farver

DSR, DSW, DAW, DAR og DSX er navnene på de forskellige moderne og stilfulde stoledesigns fra Vitra Eames kollektionen. Forskellen på modellerne ligger i, om der er armlæn eller ikke armlæn samt udformningen af stolebenene. 

Spisebordsstole med armlæn: 

  • DAR har skulpturelle krydsben i forkromet eller pulverlakeret stål. 
  • DAX har almindelige stoleben i forkromet eller pulverlakeret stål.
  • DAW har stoleben i træ. 

Spisebordsstole uden armlæn: 

  • DSR har skulpturelle krydsben i forkromet eller pulverlakeret stål. 
  • DSX har almindelige stoleben i forkromet eller pulverlakeret stål.
  • DSW har stoleben i træ. 

Eames RAR er en behagelig gyngestol med armlæn og gyngefunktion, som fungerer perfekt i stuen som en loungestol. Selve sædet på alle stolene er fremstillet i holdbar polypropylen (kvalitetsplast), som fås i et utal af smukke farver og med eller uden polstring. Du kan mikse farver og former på kryds og tværs, da kollektionerne passer smukt sammen. Se alle spisebordsstole fra Eames og alle Eames gyngestole her

Mange smukke møbler, lamper og boligtilbehør fra Vitra

Boligtilbehør, der skiller sig ud? Lyder det som noget for dig - så se det opsigtsvækkende udvalg fra Vitra her hos Illums Bolighus. Vi kan blandt andet nævne den imposante knagerække Hang It All eller de ekspressionistiske vægure Sunburst, Eye eller Bali. Skal du have orden på tingene i entreen eller på kontoret, så er den grafiske vægopbevaring Uten.Silo et godt bud på en praktisk og cool opbevaringsløsning. De ikoniske designs passer smukt i moderne skandinaviske hjem, men også i mere spartanske og rå omgivelser som en loft lejlighed eller et industrielt kontormiljø. 

Vitra og Isamu Noguchi

Vitra producerer også smukke Akari lamper i papir fra den japansk-amerikanske designer Isamu Noguchi. Det tager cirka 6 timer at producere én lampe og det hele bliver udført af de bedste japanske håndværkere. Se det flotte udvalg af Akari gulvlamper og bordlamper, der giver et roligt lys og en afslappende atmosfære til indretningen. 

En drøm af et sofabord finder du i det klassiske Noguchi sofabord af samme designer. Det skulpturelle sofabord med den grønblå bordplade i glas og stel i sort ask er det måske mest kendte sofabord i verden, designet allerede i 1944.