TOP

LE KLINT

LE KLINT virksomhedseventyret startede i begyndelsen af 1900-tallet med, at arkitekt og civilingeniør P.V. Jensen-Klint foldede en plisseret lampeskærm til en petroleumslampe, som han også havde designet. De efterfølgende år blev den plisserede lampeskærm givet i gave til venner og familie, og sønnerne Kaare og Tage Klint hjalp med at forfine designet, så skærmen kunne optimeres. Det var først i 1943 at LE KLINT virksomheden blev grundlagt, hvilket skete på baggrund af at Tage Klint, troede på at de plisserede lampeskærme havde potentiale til at være mere end blot familie sysleri, da venners venner var begyndt at efterspørge lampeskærmene. Lampeskærmene blev vist på en udstilling i Stockholm i 1942, hvor interessen for skærmene var stor.

Ved virksomhedens opstart havde Kaare Klint allerede skabt sig et godt renommé som arkitekt og kunsthåndværker, og det var derfor yderst kærkomment at have ham tilknyttet virksomheden. Allerede fra begyndelsen skabte Kaare Klint Frugtlygten og Kiplampen, hvoraf Frugtlygten, som i dag også går under navnet LE KLINT Model 101 og Model 105, stadig er en af LE KLINTS mest populære lampedesigns. Som en ægte forretningsmand etablerede Tage Klint, samme år som virksomhedsgrundlæggelsen, butik i København, som blev ledet af datteren Lise Le Charlotte. I 1953 overtog Jan Klint, søn af Tage Klint, driften af virksomheden og skabte i den forbindelse KLINT-FONDEN, der fra 1972 overtog driften af virksomheden. Beslutningen om at skabe en fond, var for at sikre medarbejdernes vilkår og virksomhedens fremtid. Igennem årene har LE KLINT haft flere fremragende medarbejdere under deres tag, heriblandt Esben Klint, som var søn af Kaare Klint. Esben Klint var ligesom sin far yderst omhyggelig og med en medfødt evne for at skabe designikoner. I 1960’erne skabte han sammen med Børge Mogensen skolemøbler i træ for Munch Møbler i Slagelse. Herudover færdiggjorde han Grundtvigskirkens orgelfacade, tegnede udsmykningen samt skabte lysekroner og sangtribune. Grundtvigskirken blev oprindeligt tegnet af bedstefaren P.V. Jensen-Klint, sidenhen opført under Kaare Klint. Grundtvigskirken blev dermed skabt af tre generationers Klint, som i dag er en af Københavns imponerende, arkitektoniske perler. 


De nye designsamarbejder

THE BOUQUET

The Bouquet er designet af Sinja Svarrer Damkjær i samarbejde med Le Klint. The Bouquet blev skabt i 2007 som et afgangsprojekt på Aalborg Universitet.

Sinja Svarrer Damkjær blev inspireret af de store bundter af tulipaner, der ligger og flyder i markedsboderne i Italien. Samtidig ønskede hun at påføre et feminint touch til Le Klints rette linjer, som de er kendt for.

Bouquet-lamperne fås både med papir- og plastikskærm, som giver to forskellige lys i rummet. Oprindeligt var den med syv skærme, men er i dag tilgængelig med 3, 5 og 7 skærme.

KØB HER KØB HER

LAMELLA

Lamella-kollektionen er designet af designduoen Hallgeir Homstvedt og Jonah Takagi og er deres første samarbejde for en europæisk producent.

Designerduoen mødte hinanden første gang på en designmesse i Milano, hvor de hurtig fandt en fællesnævner, der lå i fælles interesser. I dag har de sammen virksomheden Homstvedt & Takagi med hver deres kontorer i henholdsvis Oslo og Washington DC.

KØB HER KØB HER

SHIBUI

SHIBUI er en kollektion af lamper, der består af pendler, gulvlampe og væglampe. Kollektionen er skabt af designer Søren Refsgaard, der har kreeret et æstetisk belysningsdesign med referencer til 1950érne og japansk minimalisme.

KØB HER KØB HER

SOLEIL

SOLEIL-pendlen er et design af Phillip Bro Ludvigsen, der skabte pendlen i 2020. SOLEIL betyder sol på fransk og ligesom solen, stråler lyset ud fra centrummet med en æstetisk lysspredning.

KØB HER KØB HER

Klassikerne

LE KLINT 172 PENDEL

Le Klint 172 pendel er en lampeklassiker, der er designet af arkitekt Poul Christiansen i 1972.

Poul Christiansen har været tilknyttet et designsamarbejde med Le Klint i adskillige årtier, og har også flere Le Klint lampedesigns på sit CV.

Pendlen findes i flere størrelser, der med hver deres omfang giver flere muligheder for at benytte pendlen.

KØB HER KØB HER

Kaare Klint

Image without a name

LE KLINT 101

Le Klint 101, også kaldet frugtlygten, blev skabt af Kaare Klint i 1944. Lampen er en af Le Klints mest detaljerige lamper og hænger på flere museer grundet sit yderst æstetiske look. Med Le Klint 101 forenes design, teknik og håndværk i et særdeles elegant belysningsdesign, der er skabt til at holde hele livet.

KØB HER
Image without a name

LE KLINT 306 BORD- OG VÆGLAMPE

Kaare Klint skabte Le Klint 306 bord- og væglampe i 1945, som en yderst funktionel lampe, der kan benyttes både som bord- og væglampe. Denne smarte løsning medvirker, at lampens kan skifte funktion i løbet at sin levetid og på et tidspunkt fungere som læselampe over lænestolen og senere være placeret på en flade som hyggebelysning.

KØB HER

Tage Klint

Image without a name

Le Klint 12-21

Tage Klint er designeren bag den ikoniske lampeskærm Le Klint 12-21, som han designede i 1947, som en efterfølger til den første lampeskærm. I modsætning til den første model er denne model mere enkel og uden krave i toppen. Skærmen passer udelukkende til Le Klint specielstativer.

KØB HER
Image without a name

LE KLINT 26 LOFTSLAMPE

Tage Klint designede LE KLINT Model 26 i 1945. Lampen er særdeles velegnet til rum, hvor lofthøjden er begrænset, men hvor man stadig har brug for et lys, der bliver jævnt fordelt. Loftslampen er tilgængelig i flere størrelser og kan får med både papir- og plastikskærm.

KØB HER

Le Klint 325 GULVLAMPE

325 Gulvlampe med standardskærm blev designet af Vilhelm Wohlert i 1957 i forbindelse med indretningen af Niels Bohrs æresbolig i København.

Vilhelm Wohlert blev desuden uddannet af Kaare Klint på Kunstakademiet, hvor Kaare Klint var ansat for sidenhen at blive professor i bygningskunst.

KØB HER KØB HER

LE KLINT Model 368

LE KLINT Model 368 gulvlampen blev lanceret på en messe i Göteborg i 1979. Gulvlampen er designet af arkitekt Flemming Agger i 1979 og er til dags dato LE KLINTS bedst solgte standerlampe.

KØB HER KØB HER