Holderen i massiv eg øger funktionen af Wood co-sleeper yderligere, både som seng og senere som bænk. Holderen, der nemt monteres på sengen, fungerer som oplagt base for en fin uro, der kan stimulere babys blik. Holderen kan også anvendes til en sengehimmel, der udover at skabe tryghed for baby, skærmer for både træk og skarpt lys. Når sengen senere bliver til bænk, kan himlen skabe hyggelig hulestemning for det lille barn med en stor fantasi.
Holderen er fremstillet i massiv hvid-olieret eg. Træet understreger holderens naturlige og nordiske udtryk.
De ikke-synlige skruer giver holderen et rent og eksklusivt design og er særligt kendetegnende for Oliver Furniture.
Holderen er produceret i Europa og overholder de strenge EU-krav for sikkerhed og sundhed. Der er brugt ikke-giftig olie til hvid-olieringen.