Indkøbskurv
Henter ordrer...
Tomt billede
Varenummer: Antal: 1 Pris: 1.050.00 DKK DKK
DKK
Pris ekskl. moms 1.239,20 DKK DKK Pris i alt DKK

EVA SOLO / EVA TRIO

Eva Solo blev grundlagt for over hundrede år siden og ejes i dag af den fjerde generation efter stifteren. Passion, integritet, nytænkning og købmandsskab er de fire grundlæggende værdier, der kendetegner sortimentet af funktionelle designs af høj kvalitet. Derudover har Eva Trio-mærket understreget, at kogegrej, køkkenværktøj og porcelæn kan være af professionel kvalitet til hjemmet og samtidig have originale og formgivende designs. 

EVA SOLO / EVA TRIO

Bordskånere     |     Køkkenknive     |     Glas     |     Køkkenmaskiner     |    Køkkenredskaber     |    Termokander & -kopper     |     Flasker & karafler     |    Tallerkener     |     Skåle     |    Gryder & kasseroller     |    Stegepander     |     Opbevaring     |     Skærebrætter     |    Vaser     |     Bartilbehør     |    Udendørs

Tilbage til brandoversigt

Eva Solo 

Eva Solo er dansk design til hverdagsbrug, som har fokus på funktionalitet og høj kvalitet. 

Hos Eva Solo designer man ikke for designets skyld. Man designer for at forbedre det moderne hjem og gøre hverdagen nemmere. Designfilosofien udmærker sig ved de to bærende varemærker Eva Solo og Eva Trio, som i dag forhandles over hele verden, og naturligvis også hos Illums Bolighus. 

Eva Solo kom til i 1997. Mærket består af eksklusivt design til dagligdagens brug i boligen. Det startede med en lille serie af køkkenredskaber, som skulle vise sig at få stor betydning for virksomhedens vedvarende succes. Enkelhed, markante linjer og høj brugsværdi er nøgleordene for Eva Solo-mærket, som senere – i 2010 – endte med at navngive hele virksomheden. 

Eva Trio

Eva Trio-mærket blev lanceret i 1977 - og skrev sig ind i designhistorien. Mærket lægger stadig navn til den ultimative gryde- og pandeserie, som blev designet af Ole Palsby. Serien emmer af originalt design og sans for formgivning. Det er især håndtagene i kraftigt, rustfrit stål, der er genkendelige på Ole Palsbys designs. Håndtagene på Eva Trio låg og gryder er nemlig placeret således, at varmen fra gryden ikke kommer ud i håndtagene. Samtidig er de lette og enkle i udtrykket, så de bidrager med endnu mere skønhed til de smukke gryder. Eva Trio er professionel kvalitet til hjemmet, og alle produkterne er skabt til at blive brugt.

Eva Solos populære serier og nye skud på stammen

Hos Illums Bolighus kan du finde nye såvel som velkendte produkter fra Eva Solos køkkenserier, boligtilbehør til indendørs og udendørs brug samt ikke mindst To Go-serien med termokopper og drikkeflasker, som er blevet deciderede bestsellere. Eva Solo vandflasker er genanvendelige flasker til at tage med på farten. De er lavet i enten BPA-fri plast eller robust glas kombineret med et låg i rustfrit stål samt en praktisk strop. Flaskerne findes i et væld af farver, så du kan finde en til hver i familien. 

Det hvide stel Eva Trio Legio Nova 

En af de velkendte produktserier er stellet Eva Trio Legio, som op gennem 00’erne var et af de største hvide stel i Danmark. Legio Nova er en nyfortolkning af denne. Det nye er det riflede design, der raffineret danner rammen om maden. Mange af Legio Novas dele er skabt over de kendte Legio former. For eksempel er kanderne designet med inspiration fra flere af Ole Palsbys oprindelige designs.

Nordic Kitchen 

Nordic Kitchen er en ny og spændende produktserie i høj kvalitet fra Eva Solo med et minimalistisk formsprog og en funktionel tilgang. Serien indeholder kogegrej i form af gryder og kasseroller i sort aluminium med slip-let belægning samt et håndtag i olieret egetræ. Materialet er af højeste kvalitet med stor slidstyrke og lang holdbarhed, mens egetræsgrebene bringer det nordiske udtryk i spil og giver et flot design. Nordic Kitchen serien indeholder også tallerkener, skåle, kopper og tekander lavet i sort stentøj, der vil pynte på bordet hver dag. Knive og termokander er lavet i en kombination af rustfrit stål og træ i en høj kvalitet. Skærebrætter i eg kombineret med en læderstrop giver et råt og skandinavisk udtryk til køkkenet. Både stentøj og rustfrit stål er hårdføre materialer, der gør, at du kan bruge produkterne i hverdagen. Tallerknerne kan for eksempel både komme i ovnen, mikroovnen, fryseren og opvaskemaskinen, hvilket gør dem virkelig fleksible i forhold til hverdagens udfordringer.

Eva Solo giver dig mulighed for at slippe dine kreative kræfter løs i køkkenet. Skab din egen stil ved at mikse på tværs af serierne.