Indkøbskurv
Henter ordrer...
Tomt billede
Varenummer: Antal: 1 Pris: 1.050.00 DKK DKK
DKK
Pris ekskl. moms 1.239,20 DKK DKK Pris i alt DKK

ROYAL COPENHAGEN

Historien om Royal Copenhagen starter i 1775, hvor Den Kongelige Porcelænsfabrik blev grundlagt med Dronning Juliane Marie i spidsen. Royal Copenhagen bærer derfor i dag på 240 års design, håndværk og tradition, som blandt andet er afspejlet i, at et færdigt stykke porcelæn har passeret op til 30 forskellige hænder i fremstillingsprocessen. Især det håndmalede musselmalede stel med den velkendte blå farve og det karakteristiske mønster anses som en del af den danske kulturarv.

ROYAL COPENHAGEN

Hvid Riflet     |     Musselmalet Riflet     |     Blå Mega Riflet     |     Sort Mega Riflet     |    Flora     |    Blomst     |    Prinsesse     |     Riflet Contrast     |     Hvid Halvblonde     |     Blå Elements     |    Hvid Elements     |    Musselmalet Halvblonde     |    Sort Riflet     |    History Mix     |    HAV     |    Alfabet     |    Påske     |    Stjerne Riflet Jul

Royal Copenhagen - En dansk klenodie

Royal Copenhagen er for mange indbegrebet og virkeliggørelsen af dansk historie og kulturarv. I 240 år har Den Kongelige Porcelainsfabrik, der siden er blevet til Royal Copenhagen, leveret stellet til de begivenheder, der betyder noget i vores liv.

Royal Copenhagen er ikke bare et stel, det er i høj grad også blevet til arvestykker, der følger familier gennem flere generationer. Kvaliteten og det tidsløse design, der præger og gennemsyrer alle Royal Copenhagens stel, gør, at Royal Copenhagen om nogen har været i stand til at stå tidens hårde distance.

I Illums Bolighus sætter vi som kongelig hofleverandør en stor ære i at tilbyde et bredt og dybt sortiment af Royal Copenhagen produkter til alle tænkelige begivenheder. Dette inkluderer blandt andet påskeæg, julestel, flora stel og de klassiske stel, der har præget de danske hjem i mange år.

Historien om Royal Copenhagen

Royal Copenhagen er resultatet af en fusion mellem Den Kongelige Porcelainsfabrik A/S og Holmegaards Glasværker A/S, der fandt sted tilbage i 1985. Blot to år efter, i 1987, valgte Royal Copenhagen at fusionere med Bing & Grøndahl.

I 2001 kom den danske investeringsfond, Axcel, på banen som ejere af Royal Copenhagen, hvor de i samme ombæring valgte at sælge Holmegaard Glasværk fra virksomheden. Indtil 2012 var Royal Copenhagen altså stadig på danske hænder, hvilket lod sig ændre i 2013.
I 2013, nærmere bestemt d. 1. januar, skiftede den danske kulturskat hænder. Finske Fiskars kom på banen med et bud på 490 millioner kroner, hvilket blev accepteret af Axcel.
Produktionen foregår i dag delvist i Glostrup, imens den resterende del foregår i Thailand.

Den kongelige porcelainsfabrik

Selvom Royal Copenhagen reelt set blev grundlagt i 1985, så går historien meget længere tilbage. Blandt andet markeres der på mange af de nyere stel, at Royal Copenhagen har rundet de 240 år.
Dette skyldes, at Royal Copenhagens forgænger, Den Kongelige Porcelainsfabrik, blev grundlagt helt tilbage i 1775. Fabrikken blev etableret i Købmagergade i København under protektion af den nu afdøde enkedronning Juliane Marie.
Det var også her stellet fik sine markante tre bølger, der stadig den dag i dag er at finde på stellet, der er et symbol på danmarks tre store indre farvande, altså Øresund, Storebælt og Lillebælt.
Den Kongelige Porcelainsfabrik blev grundlagt af Frantz Heinrich Müller, der var apoteker. Han fik i øvrigt tildelt monopol på at drive fabrikken i 50 år.

I 1868 blev fabrikken for første gang privatejet. I 1882 blev fabrikken overtaget af en anden succesfuld fabrik, nemlig fajancefabrikken Aluminia, der lå på Christianshavn og blev drevet af Philip Schou.
Herefter blev produktionen fusioneret med de mere moderne omgivelser hos Aluminias, der lå på Frederiksberg. Bygningerne, der i øvrigt stadig står, blev regnet af Valdemar Ingemann.
I 1884 blev den kendte arkitekt, Arnold Krog, ansat som kunstnerisk leder for fabrikken. Den nye kunstneriske leder førte fabrikken ind i en guldalder, hvor produkterne vakte stor glæde og begejstring over hele verden. Blandt andet var de danske porcelæn hovedbegivenheden for verdensudstillingen i 1889, der foregik i Paris.

Porcelænsfabrikken tager over

Selvom det ganske vist var Aluminia, der i sin tid havde overtaget porcelænsfabrikken, så endte det med, at Aluminia lukkede og Porcelænsfabrikken levede videre. Efter godt 100 års sammenspil, valgte Porcelænsfabrikken i 1969 at lukke den del af virksomheden, hvorefter produktionen af fajance kun fortsatte i et meget begrænset omfang.

I 1972 købte fabrikken den verdensberømte virksomhed, Georg Jensen, hvorefter de som bekendt fusionerede med Holmegaard Glasværk 13 år efter.
Selvom Royal Copenhagen reelt set først blev skabt i 1985, så stammer fabrikkens DNA og identitet helt tilbage fra 1775.

Stel fra Royal Copenhagen

Royal Copenhagen har gennem årene produceret rigtig mange stel. Det første stel fra Royal Copenhagen var det musselmalede stel, der stadig den dag i dag er yderst populært og eftertragtet.

Oversigt over de Royal Copenhagen stel, der er tilgængelige i dag

Der kan ikke være den mindste tvivl om, at Royal Copenhagen ønsker at skabe et stel til enhver smag. Disse stel dækker altså over alt fra de helt klassiske looks til mere moderne stel, der er blevet designet og udviklet i nyere tid. Fælles for dem alle er dog, at de er håndmalede og lavet i imponerende kvalitet. 

Brudgaranti på Royal Copenhagen

Noget af det helt specielle ved Royal Copenhagen er, at de tilbyder det, der kaldes brudgaranti. Brudgaranti betyder, at du kvit og frit kan få et nyt produkt, hvis uheldet skulle være ude og dit Royal Copenhagen produkt går i stykker. Når du køber et produkt fra Royal Copenhagen, modtager du også et garantibevis, der bliver vedhæftet til din kvittering. Går din kop, tallerken, fad eller andet i stykker, så skal du blot indlevere de brudne stykker, din kvittering og dit garantibevis, hvorefter du kvit og frit vil modtage et tilsvarende produkt.

Brudgarantien gælder i to år og omfatter kun 1. sorteringsvarer. Brudgarantien kan kun anvendes én gang, og dækker ikke over skader, der er sket på baggrund af grov uagtsomhed eller forsætlige brud.
Ligeledes gælder brudgarantien ikke for produkter, der er udgået af produktion eller ikke længere bliver forhandlet hos den forhandler, du har købt produkterne hos. Brudgarantien gælder kun for privatpersoner og kan ikke anvendes af erhverv.

FAQ - Royal Copenhagen Stel

Må Royal Copenhagen komme i opvaskemaskinen?
Langt de fleste stel fra Royal Copenhagen må gerne komme i opvaskemaskinen. Selv meget gamle stel kan tåle det. Generelt har stel, der er dekoreret med guld, platin sølv eller lignende, ikke godt af at komme i opvaskemaskinen. Her anbefales det, at man vasker op i hånden. Hvis du er i tvivl, så anbefales det, at du undersøger det specifikke produkt.

Må Royal Copenhagen komme i mikrobølgeovnen?
Stel med dekoration af guld, platin, sølv og lignende kan ikke tåle at komme i mikrobølgeovnen. Er du i tvivl, kan du blive klogere ved hjælp af produktinformationen for det specifikke produkt.

Må Royal Copenhagen komme i fryseren?
Alle typer af stel og porcelæn fra Royal Copenhagen kan godt tåle at komme i fryseren. Vær dog opmærksom på, at porcelænet kan knække, hvis du varmer det for hurtigt op.

Hvad er forskellen på 1. og 2. sortering på Royal Copenhagen?
Royal Copenhagen har strenge og klare standarder for, hvordan deres produkter skal være og se ud. Derfor vil selv små afvigelser, både teknisk og visuelt, ikke være tilfredsstillende. Disse produkter bliver markeret og solgt som 2. sortering.

Må Royal Copenhagen komme i ovnen?
Produkter fra Royal Copenhagen kan generelt sagtens tåle at komme i en almindelig ovn. Dog skal man være opmærksom på, at store temperaturforskelle kan forårsage revner og brud på stellet. Eksempelvis bør man ikke tage en tallerken direkte ud fra ovnen og stille den på en helt kold bordplade.

Kan man reparere Royal Copenhagen?
Det er desværre ikke muligt at reparere porcelæn, der er slået i stykker. Man kan naturligvis forsøge sig på forskellige måder, men det vil aldrig blive et tilsvarende produkt, og det er ikke noget, der anbefales af Royal Copenhagen.