TOP
Filter
26 resultater
Sorter efter

Vipp sæbedispenser og toiletbørste

Sæbedispenseren er en af mest populære varer, og det er der en god grund til. Den specialdesignede pumpe sikrer let betjening og svigter aldrig, med mindre dispenseren er tom for sæbe. den moderne klassiker er lavet af pulverlakeret stål, rustfrit stål og silikone. Gummiringen i bunden sikrer et godt greb på bordpladen.

Vipp toiletbørste har klare designmæssige referencer til den klassiske pedalspand. Den er ekstra tung i bunden, hvilket sikrer stabilitet. Gummiringen i bunden skåner gulvet og er nem at rengøre. Toiletbørsten er lufttæt og lugtfri, og der kan tilkøbes reservedele i form af ekstra børstehoved og børstehoved komplet med håndtag og låg. 

Begge produkter er uundværlige på badeværelset og fås her hos Illums Bolighus i enten mat sort eller hvid. 

Få styr på håndklæderne med knager og vasketøjskurve

Et nydeligt og ryddeligt badeværelse giver et helt andet overskud i hverdagen, så hvorfor ikke gøre det nemt for dig og resten af familien at holde orden. Vipp vasketøjskurven er en praktisk løsning til at gemme vasketøj og håndklæder af vejen. Det perforerede låg sikrer luftcirkulation, og hjulene gør det let at rulle kurven frem, når der skal sorteres vasketøj. Den tidløse cylinderform og kombinationen af blankt og pulverlakeret stål passer smukt ind i badeværelsets rammer. En anden smart hjælper i badeværelset er den minimalistiske håndklædestang.

Alt til badeværelset 

Der er et stykke fra den metalvarefabrik, der blev grundlagt i Randers i 1939 og frem til den store designvirksomhed, som Vipp er i dag. Det var dog Holger Nielsens uddannelse som metaldrejer og hans store opfindsomhed, som gjorde de første produkter til noget ganske særligt. Det kan i dag stadig mærkes og ses, at det er familien og Holger Nielsens efterkommere, der fører virksomheden videre. Holger Nielsens datter og børnebørn har ført brandet videre til at blive en af de mest velansete mærker inden for design og boligindretning, en stadig med den oprindelige grundtanke: Form følger funktion. Og et Vipp produkt skal kun sendes på markedet, hvis det er bedre end de produkter, der allerede eksisterer. Denne mission er tydelig; blandt andet i badeværelsestilbehøret, som også tæller bruseskraber, tandbørstekrus, sæbeskål, brusehylde og toiletrulleholder. 

Vipp hos Illums Bolighus

Se det store udvalg af produkter, som har lagt fundamentet til skandinavisk design i form af høj funktionalitet og holdbare materialer.