ET BEVIDST VALG
Hos Illums Bolighus finder du et nøje kurateret udvalg af designprodukter, hvoraf mange bærer anerkendte certificeringer. Der er ingen lov, der kræver det - og derfor er hver certificering et klart signal om, at producenten har valgt at gå et skridt videre. Et bevidst valg om at tage hensyn, hvor det tæller - til mennesker, materialer og processer.
Der findes mange certificeringer, og det kan være en udfordring at skelne mellem dem. Derfor har vi samlet en oversigt over de mærker, du finder her - enkelt og overskueligt, så du med ro i sindet kan vælge design, der kombinerer æstetik med omtanke.

OEKO TEX® STANDARD 100
STANDARD 100 by OEKO-TEX® er en certificering, der sikrer, at tekstiler og tilbehør som sytråd og lynlåse er fri for skadelige kemikalier. Den sætter højere standarder end dansk og EU-lovgivning og er et godt valg for dem, der ønsker sundheds- og miljøvenlige tekstiler. Kriterierne opdateres hver måned i henhold til ny viden og lovkrav.

GLOBAL ORGANIC TEXTILE STANDARD
GOTS-certificeringen garanterer, at tekstilet består af 95-100 % økologiske fibre, mens resten kan være f.eks. lynlåse eller elastikbånd. Den dækker hele forsyningskæden fra gård til færdigt produkt. Fabrikkerne kontrolleres med uanmeldte besøg for at sikre, at der ikke findes skadelige kemikalier.

ASTHMA ALLERGY NORDIC
Asthma Allergy Nordic-certificeringen er en garanti for, at produktet ikke indeholder duftstoffer, som kan forårsage allergi, eksem og andre allergener. Før en virksomhed kan bruge astma- og allergimærket på sine produkter, bliver alle produktets råvarer grundigt gennemgået og testet.

ECOCERT
EcoCert er en international certificering af produkter, der lever op til høje miljømæssige og sociale standarder. For at et produkt kan blive EcoCert-certificeret, skal mindst 95 % af indholdet være naturligt, ikke-giftigt og biologisk nedbrydeligt. Certificeringen bruges bl.a. til tekstiler, kosmetik og træ-/papirprodukter.