GEORG JENSEN
Georg Jensen blev født den 31. august 1866 i Raadvad. Da Georg Jensen blev 14 år gammel, flyttede han og familien til Farimagsgade-kvarteret i København, hvilket var en voldsom forandring i 1880. Med ankomsten til hovedstaden besluttede forældrene, at han skulle træde ind i guldsmedefaget. Georg Jensen fik hurtigt en læreplads hos guldsmed Andersen i Sct. Pedersstræde og fire år senere kunne han fremvise sit svendebrev. I sin læretid studerede han samtidig på Massmann-skolen, hvor han mødte billedhuggeren Th. Stein, som var medlem af skolens øverste ledelse. Stein var manden, der senere ville lede Georg Jensen ad kunstens vej. Efter at have været tilknyttet Steins atelier, hvor de lavede buster, kunne Georg Jensen fremvise sit første store skulpturarbejde, Høstkarlen fra 1891 på Charlottenborg.
Efter Georg Jensens første kones al for tidlige død, ville han ikke længere arbejde med skulpturer og kastede sig over keramikken. Dette førte ham til verdensudstillingen i Paris, hvor han med sit arbejde opnåede stor anerkendelse. Keramikken tog aldrig rigtig fart til hans store ærgrelse og efter et udenlandsophold ændrede hans karriere atter kurs. Denne gang tilbage til sølvsmedefaget, da forretningsmand og grosserer Ilshøj-Sørensen dukkede op i 1904 og tilbød ham økonomisk støtte, så han kunne starte eget sølvsmedeværksted. Hermed begyndte sølvsmede-eventyret i Bredgade 36.
Georg Jensen var storproducent af sølv i skønvirkestilen, og betragtede også materialet som det bedste, hvilket han gav udtryk for i et sjældent interview i anledning af hans 60-års fødselsdag. Georg Jensen døde den 2. oktober 1935 og efterlod sig stor anerkendelse og et imponerende eftermæle, der stadig giver genklang den dag i dag. Udover sine egne spektakulære designs, har flere fremtrædende designere skabt uovertrufne designgenstande for Georg Jensen gennem tiden, som er lige så aktuelle i dag, som da de så dagens lys på tegnebrættet for første gang.
Henning Koppel for Georg Jensen
Henning Koppel var tilknyttet Georg Jensens sølvsmedje i flere årtier, hvor han frembragte flere af de designs som i dag er lig klassisk og tidløst dansk design - her i blandt HK-kanden.
I sin tid hos Georg Jensen revolutionerede han med sine skulpturelle og æstetisk formgivende designs, hvor missionen var at gøre dagligdagsprodukter både smukke og praktiske.
Køb herAurélien Barbry for Georg Jensen
Aurélien Barbry står bag SKY-kollektionen for Georg Jensen. Med SKY-kollektionen omfavnes skandinavisk minimalisme med en æstetisk finesse, der giver klassiske og tidløse designgenstande.
Kollektionen består af vandflasker, barudstyr, spillesæt og service.
Køb herBernadotte-kollektionen
Sigvard Bernadotte skabte Bernadotte-kollektionen for Georg Jensen. Samarbejdet mellem Georg Jensen og Sigvard Bernadotte blev allerede etableret i 1930 og varede helt ind til 1980. Sigvard var oprindeligt arving til den svenske trone som næstældste søn i flokken, men et ægteskab med den borgerlige Erika Patzek i 1934, medvirkede at han mistede både arveret og titel. I 1951 blev han tildelt en grevetitel.
Bernadotte-kollektionens stilsikre udtryk har en imponerende æstetik, der læner sig op ad det art-deco inspirerede.
Alfredo Häberli for Georg Jensen
Alfredo Häberli står bag Alfredo-kollektionen, som han har skabt for Georg Jensen. Med kollektionen beviser han, at design og humor sagtens kan gå hånd i hånd. Materialerne komplimenterer hinanden med et harmonisk og sanseligt udtryk, der forbliver tro mod Georg Jensens DNA.
Alfredo-kollektionen for Georg Jensen har modtaget flere design-awards.
Køb herCOBRA
Georg Jensens Cobra kollektion er designet af Constantin Wortmann. Wortmanns designfilosofi er at tænke følelser ind i designet, så form følger følelser og ikke form følger funktion, som den tyske Bauhaus-skole tænkte design. Cobra-serien er skabt med skæve, organiske former, der med et svævende og legende udtryk skaber en dragende illusion om designgenstande i bevægelse.
Køb her