Filter
24 resultater
Sorter efter

Kom dine yndlingsbilleder og -plakater i en ramme

Det er meget forskelligt fra person til person om man foretrækker rammer, der er sorte, hvide, i træ, metal eller i farver, når billederne og plakaterne skal indrammes. For nogle handler det om at bruge rammer i samme farve eller materiale, fordi det giver et mere stringent look, mens andre foretrækker forskellige farver og materialer, fordi det skaber mere liv i indretningen. 

Uanset hvad du foretrækker, så har vi med garanti en, to eller flere rammer, der vil falde i din smag og passe ind i måden, du indretter dit hjem på. 

Forevig dine minder i rammer 

Brug dine rammer som en mulighed for dagligt at minde dig selv om hvad, der er hændt. De fleste af os tager masser af billeder i løbet året, der fortæller en historie om det vi har oplevet. Hvorfor ikke indramme de billeder og oplevelser, der betyder mest for dig? De oplevelser, du gerne vil mindes af den ene eller den anden årsag. Uanset om du vil mindes jeres bryllup, ferien til Italien, venner og veninder fra dit studieophold eller dem, der ikke er her mere. 

Indram dine yndlingsplakater 

Når først du har fundet ud af, hvor dine rammer skal hænge eller stå, er der masser af muligheder for at indramme dine yndlingsbilleder og -plakater, og skifte dem ud igen undervejs. Så uanset om du skal have dine yndlingsbilleder af lækre råvarer hængende i køkkenet, dine favorit citatplakater i gangen eller dine yndlingsplakater i flotte pastelfarver i stuen, så kan du med sikkerhed finde den perfekte ramme her. 

Skab kontraster med rammer i forskellige farver 

Rammen kan have stor indflydelse på de farver, der er i det billede, du rammer ind. Du kan med andre ord fremhæve eller dæmpe farverne i de billeder, der indrammes.  

Du kan med fordel også overveje den farve eller materiale, som rammen har i forhold til farven på væggen, som rammen skal hænge på. F.eks er mørke vægge gode til at fremhæve lyse, sarte farver i billeder. Omvendt er lyse og hvide vægge fremragende til at gøre mørke og kraftige farver iøjnefaldende. Hvis du tænker over, hvordan du bruger kontrasterne mellem lyse og mørke toner i dit valg af rammer og billeder, vil dette gøre dine rammer og dets indhold mere bemærkelsesværdig.  

Rammer i forskellige størrelser  

Hos Illums Bolighus finder du rammer i mange forskellige størrelser af høj kvalitet og i forskellige materialer. Rammerne fås bl.a. i eg, messing, rustfrit stål og aluminium. Mange af vores rammer fås også i forskellige farver, så du finder med sikkerhed en ramme, der passer til dit hjem og til det du ønsker at ramme ind. Rammerne varierer i størrelse og fås bl.a. i målene 13x9, 15x15, 15x20, 18x20 og 18x23. 

Andre ting, du kan ramme ind   

Kun fantasien sætter grænser, når du mangler indhold til dine rammer eller ting til at hænge på væggen. Er du den kreative type, kan du i sommerhalvåret plukke farverige blomster, der kan presses og tørres mellem siderne i en bog og efterfølgende indrammes. Du kan også vælge at samle flotte blade, male dem på den ene side og trykke dem mod et stykke hvidt papir. Når dit tryk er tørret, kan du hænge det op på væggen eller lade det stå i en ramme. På den måde kan du tilføre din indretning mere kant og personlighed. Alternativt kan du indramme postkort, plakater og endda puslespil for at skabe mere liv på dine vægge. Har du en gallerivæg fyldt med billeder, kan du f.eks. erstatte et af dine billeder med et vægur, så du nemt kan se hvad klokken er, når mobilen er udenfor rækkevidde.