Illums Bolighus søger erfarne sælgere
Illums Bolighus åbner to nye butikker i Københavns Lufthavn – en eksklusiv butik med Stenströms dame- og herremode samt en butik med Aiayu.
Vi søger passionerede og erfarne sælgere, der brænder for mode, kvalitet og den gode kundeoplevelse.
Om brandsene
Stenströms er kendt for tidløst design, kompromisløs kvalitet og klassisk skandinavisk elegance. Stenströms kombinerer eksklusive materialer med moderne pasformer til både kvinder og mænd og henvender sig til den kvalitetsbevidste internationale kunde.
Aiayu er et dansk brand med fokus på bæredygtighed, naturlige materialer og ansvarlig produktion. Kollektionerne er kendetegnet ved enkel luksus, tidløst design og produkter skabt med omtanke for både mennesker og miljø.
Dine kvalifikationer
Illums Bolighus søger dynamiske sælgere med erfaring indenfor fashion. Du har butikserfaring, er kvalitetsbevidst, engageret og glad for kundekontakt. Du kan både arbejde selvstændigt og indgå som en del af Illums Bolighus-teamet.
Du har sans for æstetik, er en dygtig storyteller og formår at skabe inspirerende kundeoplevelser.
Da butikkerne er placeret i Københavns Lufthavn, skal du være indstillet på afvekslende arbejdstider, da butikkerne holder åbent fra kl. 06.00–22.00.
Vi tilbyder
- Spændende og afvekslende sælgerjob
- Et godt arbejdsmiljø
- En inspirerende hverdag med eksklusive produkter
- En arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling
Praktisk information
- Arbejdstid: Fuldtid eller deltid
- Tiltrædelse: 1. august
- Løn: Efter aftale
- Ansøgningsfrist: Vi kalder løbende ind til samtaler
Kontakt
Er du interesseret i en af stillingerne, kan du sende din ansøgning, CV og relevante kvalifikationer til: job@illumsbolighus.dk
Emnefelt: “Sælger Lufthavnen”
Vi glæder os til at modtage din ansøgning