Filter
204 resultater
Sorter efter

Et stort udvalg

Hos Illums Bolighus finder du et stort udvalg af klassiske såvel som moderne sofaborde fra nogle af de lækreste designbrands i landet. Vores samlede sortiment er så gennemført, at de flestes ønsker til størrelse, form og materiale kan imødekommes. Vi har både små sideborde og store sofaborde i vores sortiment, så du har mulighed for at vælge det, der passer til rummet og ikke mindst din stil. 

Sofaborde fra de største møbelbrands

Illums Bolighus forhandler tidløse møbler, som passer ind i den nordiske indretningsstil. Du kan finde nogle af Danmarks mest anerkendte brands, når det kommer til sofa- og sideborde. Nedenstående er blot et udpluk, så gå på opdagelse i de flotte designs her på siden og lad dig inspirere.  

Fritz Hansen

Carl Hansen & Søn

&Tradition

Fredericia Furniture 

FDB Møbler 

Brdr. Krüger

Erik Jørgensen

Bruunmunch Furniture

Vitra

Sofabordet samler rummet

Sofaen og det tilhørende sofabord har stor betydning for stuens funktion og udtryk. Når du finder det rette sofabord, så har du oplevelsen af, at det automatisk tiltrækker folk omkring sig. Det er her, man slapper af med en god bog, drikker kaffe, ser film med familien eller serverer cocktails for gæster. Hos Illums Bolighus finder du både store sofaborde og mindre sideborde i forskellige materialer og prisklasser. 

Klassisk design med Wegner sofaborde

Du kan naturligvis finde klassisk, dansk design fra nogle af vores dygtigste møbelarkitekter gennem tiderne. Her er Hans J. Wegner en af de helt store, og du kan finde tre varianter af hans ikoniske sofabord CH008. Dette sofabord er en ægte klassiker fra 1950’erne, som er fremstillet med rund bordplade, tre ben og i enten egetræ eller valnød. Carl Hansen & Søn er møbelvirksomheden bag mange af Wegners designs, som også tæller sofaborde, der faktisk ikke er udført i træ. Et eksempel er det moderne sofabord CH106 fra 1970, som er en let og elegant konstruktion i stål med en bordplade i glas. Der er ingen tvivl om, at et Wegner sofabord gør din stue komplet. 

Rustikke sofaborde i naturens materialer

Organiske former og naturmaterialer som sten, træ og marmor er populært i den nordiske indretningsstil. Vi kan lide at trække naturen ind dagligstuen ved hjælp af rustikke møbler. Hvis du er til denne stil, kan du finde rustikke sofaborde fra mærkerne Muubs og Mater. Vil du have et helt unikt bord, så tag et kig på Muubs sofabord med navnet Root. Her er bordet skåret ud af et helt stykke teaktræ - kun naturen kan tage æren for dette design. 

Det perfekte sidebord

Mangler du ofte et sted nær sofaen eller lænestolen, hvor du kan sætte din kop kaffe eller en stille en lækker læselampe? Så kan et sidebord være en perfekt løsning til indretningen i stuen. Et perfekt sidebord er en kombination af form og funktion. Lad dig endelig inspirere af de stilsikre valg med runde eller nytænkende former, som fortjener at få en god placering i stuen. Et eksempel på et genialt sidebord er Muutos sidebord Halves, som balancerer mellem at være en skulptur og et møbel. De to niveauer gør sidebordet ekstra anvendeligt til både dekorative ting som en plante eller en vase og til praktisk opbevaring af f.eks. fjernbetjening eller briller. Sidebordet Little Friend er skabt af Kasper Salto som et bud på et transportabelt sofabord eller arbejdsbord til den bærbare computer. Bordets stel er drejet, så bordbenene passer perfekt ved siden af sofagruppen eller foran stolen. 

Lad dig også inspirere af vores udvalg af sengeborde, sofaer, loungestole og puffer.